6. april 2020Endnu en Faxe-borger bliver millionær i Lotto
En heldig spiller fra Faxe Kommune vandt lørdag aften over 6 millioner kroner i Lotto – nærmere bestemt lyder den samlede præmie på 6.014.532 skattefri kroner. Det er anden gang i år, at en Faxe-borger vinder en milliongevinst.
Faxe er mest af alt kendt for sit kalkbrud, et bryggeri og en slikfabrik. Men kommunen med de omkring 35.000 indbyggere er også kommet på landkortet, når det gælder Lotto. For anden gang i år har lykkens gudinde været på spil i Faxe.
Lørdag aften vandt en person fra kommunen 1. præmiepuljen på 6 millioner kroner og hev samtidig en ’sidegevinst’ på 14.532 kroner hjem for 6 rigtige. Vinderen har et Lotto abonnement og havde spillet for 40 kroner.
I uge 4 vandt en Faxe-borger 25.631.423 kroner i Joker, der kan tilkøbes Lotto kuponen.
To andre danskere blev også millionærer i weekenden. Heldige spillere fra henholdsvis Guldborgsund og Hjørring Kommune vandt hver især 1 million kroner på Lottos Millionærgaranti, hvor der hver uge trækkes lod om 2x1 millioner på alle spillede rækker. Man kan altså blive millionær, selvom man har nul rigtige tal i Lotto.
Danske Spil ønsker de tre nye millionærer stort tillykke.
Vindertal:
2, 3, 8, 11, 20, 31, 35
Tillægstal:
7