Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
5. marts 2020

Vinder af 15 millioner kroner forkæler familien

For et par måneder siden vandt en mand i 40’erne fra Silkeborg Kommune 15.000.000 kroner i Lotto på sit Plus-abonnement. Manden var for nylig med til Danske Spils millionærfrokost, som er en frokost for nybagte millionærer, hvor de kan dele deres erfaringer med hinanden i fortrolige omgivelser. Her fortalte vinderen, der er kok på en skole, hvordan han havde oplevet at gå fra almindelig lønslave til mangemillionær på et splitsekund. Danske Spil har fået lov til at fortælle vinderens historie i en anonymiseret udgave.

-Jeg sad på arbejdet, da telefonen ringede. Normalt hvis jeg ikke kender nummeret, tager jeg den faktisk aldrig. Så det var helt tilfældigt, at jeg svarede. Det var jeg bagefter pænt glad for, at jeg gjorde, fortæller han.

En kedelig, kold vinterdag blev således noget mere spændende, da personen i den anden ende fortalte, at han var fra Danske Spils Kundecenter

-Han sagde, at der lå en gevinst på 15.000.000 kroner og ventede på mig. Jeg troede jo slet ikke på det. Så jeg loggede ind på computeren på arbejdet for at tjekke min spilkonto – og der stod det jo. Alligevel måtte jeg lige have fat i min chef, der også er min personlige ven, til at se efter også. Derefter begyndte vi at juble.

Den heldige vinder, der er millionær nr. 3591,har efterhånden vænnet sig til, at der nu står mange millioner på kontoen. Det er nemlig første gang i hans liv, så det har taget lidt tid at komme sig over chokket.

-Jeg har aldrig haft mange penge. Altså, jeg har ikke sultet, men man tjener jo ikke alverden som kok. Jeg har derfor altid været meget omhyggelig med mine penge og har aldrig brugt mere, end jeg havde. Så jeg skal virkelig lære at ødsle lidt. Selvfølgelig stadig på den fornuftige måde. Det var ret sjovt, da jeg skulle ned i banken til møde, da jeg lige havde fundet ud af, at jeg havde vundet. Man plejer jo at sidde nedenunder i et lille rum med papkrus til kaffen. Men nu kom jeg ovenpå i det store mødelokale med rigtigt porcelæn.

Indtil videre har vinderen købt en ny (stor) bil og har udset sig et nyt hus i indre Silkeborg. Han går stadig på arbejde, selvom der er flere på arbejdspladsen, der ikke forstår, at han gider det, når han ikke behøver.

-Der var faktisk nogle på et tidspunkt, der havde væddet om, hvornår jeg ville sige op. Til dem måtte jeg bare sige, at jeg er glad for at arbejde – og er glad for mine kollegaer. Og som sagt er min chef tilmed en af mine bedste venner. Så jeg synes, jeg er ret heldig arbejdsmæssigt. Og hvad i alverden skulle jeg også bruge al den tid til. Jeg tror man bliver lidt sær, hvis man ikke har noget at tage sig til. Men det det er jo rart at vide, at man kan stoppe lidt før pensionsalderen eller gå ned i tid, hvis kroppen ikke kan mere.

Manden har hverken kone eller børn som skal forkæles, men det skal hans forældre og hans brors familie. Allerede har hele familien været på ferie sammen i London, og den slags oplevelser håber den heldige millionær at få flere af.

-Det er jo helt fantastisk at havde den mulighed for at komme på eventyr med familien på den måde, siger han.

Også vennerne skal forkæles med fodboldture, golfture og hvad der ellers kommer af gode ideer fremadrettet. Venneflokken har desuden fået strenge instrukser på, at de skal sige til, hvis de på nogen måde mærker en ændring i vinderens måde at være på.

-Jeg har sagt til dem, at hvis de synes, jeg forandrer mig og bare nærmer mig at blive en snob, så skal de give mig en lammer.