Begge million-gevinster blev vundet via Lottos ekstratrækning Millionærchancen, som hver uge gør to danskere til millionærer.
Den første million blev vundet af en heldig vestjyde, der havde spillet Lotto via sin mobiltelefon – der var ingen yderligere gevinster på kuponen.
Den anden million blev vundet af en kunde, der havde købt sin kupon i Dagli’ Brugsen i Thorsager ved Rønde på Djursland. Så hvis du spillede Lotto på Djursland i weekenden, så er det måske en god idé lige at tjekke kuponen. Den kan være mange penge værd.
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Mens de to ekstrapræmier på den måde kan sprede glæde i det jyske, så var der ingen, der ramte de syv rigtige og førstepræmien ved lørdagens trækning – og det betyder, at der på lørdag er helt utrolige 22 millioner i puljen.
Vindertal, Lotto, 10. august
3, 12, 14, 27, 30, 31, 33
Tillægstal, Lotto, 10. august
35
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner.
De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.