En million kroner. Helt skattefrit, lige ind på kontoen.
Det kan to heldige danskere nu se frem til at modtage. De var nemlig heldige og vandt ekstratrækningen Millionærchancen efter den ordinære trækning i Lotto lørdag aften – og dermed vandt de hver især 1.000.000 kroner.
Den ene vinder kommer fra Holstebro Kommune og havde spillet med via mobilen.
Den anden vinder havde købt sin kupon hos Kvickly i Jyllinge - så ligger du inde med en kupon købt netop der, kan det være en god idé lige at tjekke den. Den kan muligvis være 1 million kroner værd.
”Her fra Danske Spil skal der lyde et kæmpestort tillykke til ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier, også selvom det sker hver eneste uge hele året rundt,” siger fra Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Mens der var to heldige vindere af Millionærchancen, så var der for fjerde uge i træk ingen vindere af førstepræmien: Ingen fik syv rigtige, og det betyder, at førstepræmiepuljen på lørdag er helt oppe på 16 millioner kroner.
Lotto vindertal, uge 29:
1, 6, 13, 16, 23, 24, 36
Lotto tillægstal, uge 29:
11
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.