Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
1. november 2018

Lottovinders drøm er en Harley Davidson

En mand i 40’erne fra Hjørring Kommune er blevet den heldige vinder af en million kroner på Lottos Millionærgaranti, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige.

Manden opdagede først sin nye status som millionær, da han mandag blev ringet op af Danske Spils Kundecenter. Normalt får vinderne direkte besked i deres indbakke, men han havde glemt at opdatere sin mail.

- Jeg var ude at køre, da hun ringede, og da jeg havde fået beskeden, måtte jeg lige holde ind til siden i et par minutter og tage nogle dybe indåndinger. Det var fuldstændig overvældende. Jeg har aldrig haft gåsehud så længe ad gangen, lyder det.

Manden ringede straks til sin kone og bad hende sætte sig ned, inden han fortalte de gode nyheder.

- Hun er vant til, at jeg tager gas på hende, så det tog noget tid, før jeg havde fået hende overbevist om, at det var rigtigt. Og så var hun ved at falde ned ad stolen.

Han måtte også sande, at hans koncentration var røget for den dag, så han måtte tage resten af dagen fri.

- Jeg arbejder som tømrer og stod og skulle udregne vigtige mål osv. Jeg kunne slet ikke samle mig, så for alles skyld var det bedre, at jeg tog hjem. Så jeg ringede til min kone og sagde, at jeg købte kage med hjem til kaffen.

Manden har spillet Lotto igennem 20-22 år med de samme to kuponer. Han har regnet ud, at han har brugt mellem 72.000- og 74.000 kroner på Lotto.

Det lyder jo af meget. Men når alt kommer til alt, så har det jo været en god forretning, siger han med et grin.

Når man vinder i Millionærgarantien går pengene typisk ind på kontoen efter et par dage. Og det kan være en syret oplevelse at se alle de nuller, når man sidder og kigger i Netbank.

- Det er jo helt vildt at sidde og se på. Heldigvis var der for en gangs skyld et lille plus på kontoen, så man kunne føle sig som en rigtig millionær. Vi har aldrig væltet os i penge, så det her er virkelig stort, fortæller den glade vinder.

Parret har allerede udryddet forskellige små-lån og har på den måde sparet en masse penge på fremtidige renteudgifter. Derudover giver pengene manden mulighed for at opnå en gammel drøm.

- Motorcykler er min store passion. Jeg har altid drømt om, at få råd til en Harley Davidson og havde da tænkt, at jeg skulle begynde at spare op til den snart. Så det kan jeg springe helt over nu. Og den bliver nok også lidt nyere og lidt dyrere end det, jeg oprindelig havde tænkt, tilføjer han. 

Manden forklarer, at han nok også må tilgodese konen, som får lov at udskifte sin bil.

- Vi tager godt nok et billån, da det er en bedre forretning at have nogle penge, man kan investere, lyder det.

Som de fleste Lotto-vindere ellers gør, har parret ikke planer om at bruge pengene på at rejse.

- Vi er ikke de store rejsefanatikere. Vi vil egentlig hellere være hjemme. Og nu har vi også råd til at gøre noget ved huset, så det bliver endnu hyggeligere at være i.