6. februar 202312 danskere deler glæden og millionerne
10 danskere var gået sammen om en Lotto-kupon til aftenens trækning, og de er nu de heldige vindere af 10 millioner kroner, som bliver fordelt ligeligt mellem dem - og så var der også to danskere, der vandt på millionærgarantien.
En kupon med de syv vindertal er grunden til, at ti danskere kan stå op søndag morgen som nybagte millionærer. De ti nye vindere havde spillet sammen om en kupon, som de havde købt i Munkekiosken i Dyssegård.
Udover den store gevinst på 10 millioner kroner var der også yderligere gevinster på 16.814 kroner. Den totale gevinst på kuponen blev derfor 10.016.814 kroner, som bliver delt ligeligt mellem de ti personer. Alle vinderne kan derfor se frem til hver at modtage 1.001.681,40 skattefrie kroner.
Det er ikke første gang, der er blevet købt en kupon med en stor gevinst i Munkekiosken i Dyssegård, men det er nu tredje gang. Den første gang var i 2015, hvor en dansker var den heldige vinder af 6.079.866 kroner. Den anden kupon blev købt i 2019, hvor der var en vinder af Millionærgarantien og modtog derfor 1 million kroner.
Der var ikke kun ti nye vindere i Lotto denne weekend, Danmark har nemlig fået hele tolv nye millionærer efter aftenens trækning, da der også blev fundet to vindere af Millionærgarantien.
”Det er altid dejligt at se så mange vindere af vores lotterier – også selvom vi er vant til det, da der hver evig eneste uge kommer flere, nye millionærer til. Det kan være en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at få millioner af kroner ind på kontoen, og derfor gør vi meget ud af at give specialiseret rådgivning til dem, der er så heldige. Det gør vi for at sikre, at vinderne får taget godt hul på den nye tilværelse som millionær eller endda multimillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
De to vindere af Millionærgarantien
Vanen tro blev der lørdag aften også trukket to vindere af Lottos Millionærgaranti, som hver modtager 1 million kroner. Det er nemlig ikke kun rækkerne med de udtrukne Lotto-numre, der kan være gevinst på.
Den første vinder af Millionærgarantien havde købt sin kupon i Tvedvej Nærbutik Kolding. Aftenens anden vinder havde købt sin kupon i SuperBrugsen Rudkøbing.
Danske Spil har endnu ikke talt med aftenens vindere, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal Lotto, 4. februar
12, 16, 18, 21, 23, 25, 33
Tillægstal Lotto, 4. februar
15
Om Lotto
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.