Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
31. august 2022

Mand i 40’erne vandt 13 millioner i Lotto - på toilettet

For en jysk mand i 40´erne blev en tur på toilettet til en noget chokerende omgang, som han garanteret sent vil glemme.

”Jeg havde godt læst, at der var en fra vores område, der havde vundet i Lotto. Så jeg tjekkede min mail for at se, om det var mig. Men det var det ikke, og så tænkte jeg ikke mere over det," fortæller den nybagte mangemillionær fra Region Syddanmark, der ønsker at være anonym.

Senere på dagen, på et lettere ubelejligt tidspunkt, ringer hans telefon.

”Jeg bliver ringet op, faktisk mens jeg sidder på toilettet. Først præsenterer han sig, men uden at jeg lige hører, hvem han er. Han spørger, om jeg har tjekket min spil-konto, og jeg siger nej, det har jeg ikke, og så siger han så, at jeg har vundet 13 millioner kroner. Så bliver man jo lidt befippet.”

Manden fik hurtigt fremstammet, at det var et dårligt tidspunkt, og om han ikke kunne ringe tilbage lidt senere.

”Jeg bliver så færdig, og kommer ud. Og min kone kan jo godt se på mig, at jeg ser helt forkert ud i hovedet,” griner manden.

Og det plejer han trods alt ikke at gøre efter en tur på toilettet, fortæller han.

”Så hun spørger, hvad der er sket, og jeg fortæller det. Jeg taler så igen med samme mand, som guider mig frem til, at jeg ser tallet 13.000.060 stå sort på hvidt på min spilkonto. Det var surrealistisk. Man bliver jo helt ved siden af sig selv.”

Stort held bliver til afbetalt gæld
Med guld på kontoen, et aftaget chok og god tid til at tænkte sig om, er manden langsomt begyndt at forstille sig, hvad pengene skal bruges på.

”Det er nu stille og roligt begyndt at gå op for en, at det faktisk er sket. Vi vil gerne betale vores gæld ud som det første, og måske købe et sommerhus. Vi vil forsætte med at arbejde, men måske holde noget mere ferie,” fortæller sønderjyden med stor fornøjelse i stemmen.

Han fortæller, at en bekendt før har vundet et stort millionbeløb. Og derfor går han meget op i at holde hovedet koldt, når det gælder fordelingen af millionerne.

”Det er dæleme mange penge. Det kan fjerne en masse bekymringer. Det føltes rigtig godt. Men vi er en familie med benene på jorden, og vi mangler ikke noget i forvejen. Det er ikke sådan, at jeg tænker, at jeg skal have et Rolex ur,” fortæller han med et smil.

Selvom titlen som millionær fjerner mange bekymringer, fyldes hovedet af overvejelser omkring de mange penge. Derfor har også denne nybagte millionær valgt at tage imod Danske Spils millionærrådgivning.

”Jeg spekulerer stadig meget på, hvordan jeg får brugt pengene fornuftigt, og hvordan vi får mest ud af dem. Derfor ser vi frem til at få snakket med millionærrådgiveren,” slutter han af.

Danske Spil er altid i kontakt med heldige kunder, når de vinder store beløb, og tilbyder dem såkaldt millionærrådgivning. Her taler en særligt uddannet Danske Spil-ansat, som er statsautoriseret revisor, med vinderen om, hvordan man kan forholde sig og administrere en stor gevinst.

Om Lotto
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.