20. september 2021Millioner til Halsnæs og Middelfart
Lørdag aften blev førstepræmien i Lotto desværre ikke udløst, men alligevel blev to danskere millionærer.
Hver lørdag bliver der nemlig også trukket lod om 2x1 million skattefrie kroner i Lotto blandt alle spillede rækker.
Den ene heldige vinder blev en af Danske Spils faste lotterispillere. Vinderen, der kommer fra Halsnæs kommune, har nemlig et PLUS-abonnement, og det sikrede aftenens ene milliongevinst.
Det er første gang i år, at Danske Spil kan sende en milliongevinst afsted mod den nordsjællandske kommune. Sidste år skete det tre gange, så det bliver spændende at se, hvad resten af året bringer.
Den anden Millionærgaranti blev sikret på det vestlige Fyn. Her pressede heldet sig på hos den anden heldige vinder under en indkøbstur i Kvickly i Middelfart, og indsatsen gav vinderen en skattefri million at forsøde tilværelsen med.
Det er anden gang i år, at en heldig vinder fra Middelfart render afsted med Millionærgarantien - det skete nemlig også i juni måned. Kommunen er nu oppe på samme antal millionærvindere som sidste år.
Da førstepræmien som sagt ikke blev vundet stiger puljen nu til 10 millioner, som der spilles om næste lørdag.
Vindertal:
3, 9, 20, 24, 25, 39, 33
Tillægstal:
31