3. januar 2022Vanvittig nytårsweekend hos Danske Spil
Efter endnu et anderledes spring ind i det nye år med corona og restriktioner, fik tre danskere alligevel millioner af grunde til at glæde sig ekstra meget over det nye år.
Lørdag skulle der trækkes lod i årets første Lotto trækning, og her kunne hele tre danskere erstatte hovedpinen med jublen.
Årets første dag udløste også årets første førstepræmie i Lotto. En heldig PLUS-abonnent fra Solrød ramte nemlig de helt rigtige syv vindertal, og kan dermed kalde sig vinder af vanvittige 7.000.000 kroner.
Derudover skulle årets to første vindere af Millionærgarantien i Lotto også findes. Der trækkes nemlig hver uge lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
Den ene heldige vinder af en million kroner spillede med sit PLUS-abonnement fra Nordfyns kommune, mens den anden købte sin vinderkupon hos en af vores 4400 forhandlere.
Dagli’Brugsen Sejs i Silkeborg kunne nemlig sælge årets første fysiske vinderkupon, og dermed kan en heldig midtjyde kalde sig weekendens sidste nye millionær.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men de ønskes alle et stort tillykke.
Og som et nyt år begynder, er der et andet der slutter. 2021 har bestemt ikke været sparsom med nye, danske millionærer. Året har nemlig budt på intet mindre end 183 af slagsen gennem enten Lotto, Vikinglotto eller Eurojackpot.
Vindertal:
13, 15, 17, 18, 29, 30, 33
Tillægstal:
1