Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
23. oktober 2023

Vinder af 1.000.000 kroner: ”Det er aldrig os, der vinder!”

En vestjysk pensionist troede ikke sine egne øjne, da han læste, at han havde vundet en million i Lotto: ”Man kigger sig lige omkring for at se, om der er nogen, der tager gas på en!”

Når man sjældent vinder, så kan det godt være lidt svært at tro rigtigt på det, når det endelig lykkes for alvor. Sådan var det også for en ældre mand fra Esbjerg, da han for nyligt kiggede på skærmen på mobiltelefonen, hvor der stod, at han havde vundet 1.000.000 kroner.

”Først og fremmest tæller man jo nuller. Og derefter begynder man at se sig omkring, for at se, om der er nogen, der tager gas på en,” fortæller manden.

Selv om han ikke troede på sit eget held, så var den god nok. Han havde lige vundet 1.000.000 kroner takket være Lottos MILLIONÆRCHANCEN.

”Jeg skrev til min kone ’Det ser ud til, at vi har vundet en million’. Men det troede hun ikke på. Det gjorde jeg jo heller ikke selv. Vi plejer aldrig at vinde. Vi er nogle fjumregøje til at vinde,” fortæller han.

”Og det er ikke kun i Lotto. Hvis der er et sted, hvor der bliver udloddet en gevinst, så er det aldrig os, der vinder. Vi synes godt nok, at der er mange i vores vennekreds, der vinder her og der, men det er aldrig os,” siger manden og indrømmer så, at forklaringen måske er ret simpel:

”Det er jo heller ikke, fordi vi spiller jævnligt, og man skal spille for at vinde. Og jeg har da også spillet fast efter vores gevinst, for, som jeg også har sagt til konen, så er vi jo inde i en heldig rytme, men vi har ikke vundet siden, så jeg ved ikke rigtigt,” siger manden, som stadig er ved at vænne sig til, at han ikke længere er en af ’dem, der aldrig vinder’.

”Jeg tror, at man vænner sig til at se anderledes på sig selv. Vi kan jo ikke længere fyre den af med, at vi aldrig vinder,” griner han.

Om MILLIONÆRCHANCEN

MILLIONÆRCHANCEN gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.