Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
13. maj 2024

Jublede som en verdensmester på jobbet: ”Råbte og skreg og bandede helt vildt!”

En helt almindelig arbejdsdag blev hurtigt vendt til vanvittige jubelscener, da en pligtopfyldende fynbo fik et uventet telefonopkald fra Danske Spil midt i arbejdstiden.

En midaldrende fynbo var så småt begyndt at tænke på fyraften efter en lang dag på arbejdet, da hans telefon ringede ud på eftermiddagen en mandag i marts.

”Det var en fra Danske Spil, der sagde ’tillykke, du har vundet en million’. Men det troede jeg jo ikke på. Ville du ikke også være skeptisk?” spørger fynboen.

Den reaktion var medarbejderen fra Danske Spil dog forberedt på, så han foreslog stille og roligt, at fynboen selv lige loggede ind på sin Danske Spil-app for at tjekke efter.

”Da jeg så kom ind i app’en og så, at der stod en million, så sagde jeg ’Øh, hæng lige på et øjeblik’, og så løb jeg rundt i lokalet og råbte og skreg og bandede helt vildt som en sindssyg i et vildt glædesudbrud i 30 sekunder… Og da jeg så tog røret igen, så sad ham medarbejderen fra Danske Spil bare og grinede,” fortæller den glade fynbo.

Han var dog ikke helt færdig med at juble, så han lagde på og forsøgte derefter at ringe til konen for at dele den glade nyhed: Men hun var på arbejde, og havde ikke lige tid og mulighed for at juble med, og så måtte mandens chef holde for.

”Så fløj jeg ind til min chef. Han kunne vist godt se, at jeg så lidt anderledes ud i ansigtet, og så gav jeg ham en krammer, mens jeg råbte ’Jeg har dæleme vundet en million!” og så stod vi der og hoppede rundt,” fortæller manden med et grin.

Selv om han nu stod inde på chefens kontor, så skulle han dog ikke have noget af at sige op eller bede om nedsat tid.

”En million er, ja undskyld jeg siger det, kun en million. Det er ikke nok til at gå på pension, så skal du vinde noget mere. Men på den anden side, så er jeg meget pligtopfyldende, og jeg havde heller ikke sagt op, hvis jeg så havde vundet 10 millioner. Jeg er glad for mit job,” siger han.

Selv om en million måske ikke ligefrem er nok til at gå på pension, så kan den godt bruges i mandens situation. Han fortæller, at den første del af gevinsten er brugt på arveforskud og på lidt lækrere ferier end sædvanligt. Og så har manden såmænd også kontaktet en lokal bilforhandler for at booke en prøvetur i en ny og smart el-bil. Men faktisk er det ikke fordi, han regner med at købe en ny bil. Tværtimod.

”Min nuværende bil er lækker. Det er den bedste bil, jeg nogensinde har haft, men jeg skal alligevel ud at prøvekøre en elbil. Så kan jeg få den ud af hovedet,” som han siger.

Om Millionærchancen

Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.