Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
9. december 2024

Vinder million i Lotto og giver penge væk: ”Min mor sagde altid: Husk at tænke på andre før dig selv.”

De fleste ville måske bruge en million kroner på rejser og ting til sig selv. Men en kvinde fra Vestegnen, som for nyligt vandt 1.000.000 kroner i Lotto, er opdraget til at tænke på andre først.

En kvinde fra Vestegnen, som for nyligt fik ændret sit liv efter et telefonopkald - har valgt også at ændre det for mange andre. Opkaldet var fra Danske Spil, og det handlede om, at hun har vundet 1.000.000 kroner i Lottos ekstratrækning Millionærchancen:

”Og så begyndte jeg at råbe. Nøj, hvor er det vildt! Yes yes yes! Jeg råbte og skreg. Og jeg begyndte også at græde lidt. Så bankede min søn på døren, og spurgte, hvad der skete. Jeg rystede og mit hjerte bankede, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg har aldrig vundet så meget før,” siger kvinden med et grin.

Tankerne om, hvad hun kan bruge pengene på, begyndte straks at køre rundt i hovedet på hende – men hun vil ikke bruge dem alle på sig selv, for hendes mor har altid lært hende, at hun også skal tænke på andre:

”Jeg har altid lært, at man skal hjælpe hinanden. Det er en passion for mig at hjælpe andre. Min mor sagde altid: Husk at tænke på andre før dig selv,” fortæller hun.

”Jeg vil donere nogle penge til forskellige, velgørende organisationer,” siger hun og nævner en række organisationer, som skal nyde godt af Lotto gevinsten.

”Det ER vigtigt at tænke på andre, specielt dem, der er i nød. Penge gør ikke en glad, men hvis du har to kroner og kan give den ene til en anden person, så tror jeg nok, at det bliver bedre,” fortæller hun.

Nu, hvor hun har tænkt på andre og doneret penge til velgørende formål, så skal hun selvfølgelig også tænke lidt på sig selv:

”Vores hus trænger til en makeover, og vi har også noget gæld, vi kan betale af på. Jeg vil godt bruge penge på en rejse for hele familien, og så skal jeg også have en ny computer, for den jeg har, den larmer sådan, så snart man åbner den,” siger hun.

Kvinden fortæller, at hun stadig spiller Lotto, og hvis hun skulle vinde igen, så vil hun gøre det samme en gang til, for som hun siger:

”Husk at tænke på andre, før du begynder at bruge pengene på dig selv. Det ville min mor have sagt, hvis hun var her i dag.”