Spillemyndigheden
Danske Spil
Lotteri & Skrab
lottoVikingLottoeurojackpotkenoquickaltellerintetklasselotterietspilsammenplus
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S
Spil nu

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Spiller du med omtanke? Tag vores video-baserede selvtest og se svaret.
  • Hvis pengespil fylder for meget i din hverdag, bør du stoppe op og tage en kortere eller længere pause.
  • Har du styr på, hvor meget du har vundet eller tabt? Find dit spiloverblik her.
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
8. januar 2018

Lottovinder vil passe sin syge kone

I en hel uge gik en fynbo rundt uden at vide, at han i solklappen på sin bil havde en Lottokupon liggende med en værdi af 3.750.000 kroner. Tallene blev udtrukket forrige lørdag, hvor en pulje på 15 millioner blev delt mellem fire vindere.

”Det er jo frygteligt at tænke på nu, at den bare har ligget der. Men det er jo bare smart, for så har man den altid med, hvis man lige kommer forbi kiosken. Men det kan da godt være, at jeg fra nu af vil lægge mine kuponer et andet sted, fortæller den glade millionær, der samme morgen som Danske Spil fanger ham, har været i banken.

Manden var lørdag middag taget ned for at handle og få tjekket sine vanlige lynlotto-kuponer uden joker, som han aldrig selv får kigget efter derhjemme.

Også som vanligt, joker han med kioskpersonalet, da han lægger kuponen på disken med et smil og ordene: ”Og jeg vil bare gerne være anonym”.

Damen bag disken kører kuponen igennem, og manden når da at registrere, at der er en gevinst på kuponen. Men da det går op for ham, at gevinsten er over 9.999 kroner – og at kioskpersonalet fortæller ham, at det altså godt kan betyde, at det er ”den helt store”, stivner smilet og blodet begynder at bruse i kroppen.

Det er ejeren af kiosken, som vinderen har kendt gennem mange år, der får ringet til Danske Spil og fundet ud af, at manden og hans kone er blevet millionærer.

”I var sgu lige ved at tage livet af mig ved chokket. Og så kom tårerne. Men jeg troede stadig ikke helt på det. Så da jeg kom hjem, ringede jeg til min gode ven og nabo, som jeg har kendt i 35 år, og spurgte om han ikke lige ville komme over. Han var egentlig taget på fisketur og havde kørt temmelig langt. Men da jeg fortalte om gevinsten, vendte han om med det samme. Jeg måtte simpelthen have nogen til at tjekke tallene igen sammen med mig.

Siden fulgte en lang lørdag aften og søndag. Kuponen blev skiftevis gemt under tallerkener, bag en liste på køkkenskabet, under gulvtæppet og mange andre forskellige steder.

”Man bliver jo nærmest helt skør af at sidde hjemme med den kupon. Det er næsten ikke til at holde ud. Man ser jo for sig, at huset brænder, hvis man går hjemmefra et øjeblik – og man tør heller ikke have den på sig, fortæller han.

Glæden og lettelsen var selvsagt stor, da han mandag morgen kunne tage i banken og få kuponen i sikkerhed. Og at pengene er faldet på et tørt sted, er der heller ingen tvivl om.

”Min kone har for kort tid siden fået konstateret en kronisk sygdom. Og da jeg har et meget hårdt arbejde, hvor jeg tager hjemmefra kl.6 om morgenen og kommer sent hjem om aftenen og samtidig skal klare det praktiske. Så har jeg grublet meget over, hvordan jeg skulle få det til at hænge sammen med at skulle arbejde, til jeg bliver 67 år. Men nu kan jeg købe mig lidt fri. For det er altså ikke fordi, jeg vil sige op. Jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg kan bare ikke holde til det i længden. Det er nok også med den baggrund, at jeg har grædt så meget. Det er bare en kæmpe forløsning.

Udover at købe sig til mere fritid vil manden begave sine børn og børnebørn, og selv om han ikke er den rejselystne type, har han altid drømt om at opleve Grønland.

”Nu må vi se, om det kan lade sig gøre at komme afsted. Men drømmen lever da - især nu, lyder det.

Parret har fået tilbudt millionærrådgivning, som Danske Spil tilbyder alle, der vinder over 1,5 millioner kroner. De har takket ja til tilbuddet.