10. oktober 2017Frier til kæresten efter milliongevinst
I weekenden holdt Lotto stor fødselsdagsfest, og der var derfor fire ekstra millioner at vinde på millionærgarantien. En af de heldige vindere er en mand i 40’erne fra Silkeborg, som får travlt mandag middag, da han taler med Danske Spil. For han kommer til at love at noget af gevinsten blandt andet skal gå til en diamantring, som han kan fri til kæresten med.
-Jeg har længe drømt om at blive gift, men jeg synes ikke rigtig, at vi har haft pengene til det. Vi har købt et hus, som der har været en del flere reparationer på end forventet, så det har nok forlænget drømmen om et bryllup lidt. Også fordi vi gerne ville have råd til at holde et brag af en fest. Jeg ved godt, det måske er en dårlig undskyldning, men nu kan jeg da heller ikke bruge den mere, siger han med et stort grin, da Danske Spil fanger ham, mens han er ude at handle.
Konfronteret med, at kæresten med stor sandsynlighed opdager han har tænkt sig at fri, når denne historie bliver offentliggjort, siger han.
-Jamen, så må jeg jo hellere være klar til at komme ned på knæ.
Straks efter samtalen lover han derfor, at han skal ud at købe diamanter.
”Ja. Nu skal det simpelthen være”.
Familien har allerede taget lidt forskud på fejringen af gevinsten, siden Silkeborgenseren søndag tjekkede sin mail og opdagede, at der var en million på vej til ham fra Danske Spil.
”Jeg havde lige sendt min kæreste på legepladsen med alle vores børn. Men jeg lover dig for, jeg fik ringet dem hurtigt dem. Vi åbnede en flaske champagne og sang og dansede rundt i huset med vores fire børn. Det var helt fantastisk.
Ud over et bryllup, skal pengene bruges på at få parrets hus hurtigere færdigt, end de ellers ville have haft mulighed for. Og så skal parret ud at rejse med børnene.
”Du drømmer simpelthen ikke om, hvor glade vi er over at have vundet. Jeg ved godt, at det jo ikke er en gevinststørrelse som gør, at vi siger vores respektive jobs op osv. Men nu kan vi forsøde vores tilværelse lidt og få en masse dejlige familieoplevelser, som vi ikke har haft mulighed for i lang tid. Det er virkelig fantastisk. Nu håber jeg bare på, at min kæreste siger JA, når jeg frier. Men mon ikke, lyder det fra den lykkelige vinder.