9. oktober 201728 årig fødselar udklækker millionærer i Fakse Ladeplads, Farum, Silkeborg og Vordingborg
Lørdag aften var det præcis 28 år siden, at Lotto for første gang trak syv vindertal og et tillægstal. Da fødselsdagen i år, netop faldt på en lørdag, havde Lotto gjort lidt mere ud af trækningen. Det betød, at Lotto havde udvidet millionærgarantien fra to til fire og at trækningen i aftes havde vært – i form af Ruben Søltoft – til at trække kuglerne. Trækningen blev transmitteret live på Lottos Facebookside. Så der var ekstra god grund til at spille med i går.
I dag vågner så fire heldige danskere op som nyslåede millionærer, da de hver har vundet 1.000.000 kr. på de fire millionærgarantier. Den udvidede millionærgaranti har gjort ejerne af henholdsvis en kupon med en gevinst på 50 kr. købt i SuperBrugsen på Hovedgaden i Fakse Ladeplads, en kupon også med en gevinst på 50 kr. købt i Q8 på Frederiksborgvej i Farum, et PLUSabonnement fra Silkeborg uden gevinst og endelig en kupon købt over nettet i Vordingborg også uden gevinst til millionærer. Stort tillykke til de fire heldige og nyklækkede Lotto-millionærer. Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogen af dem.
Det lykkedes i aftes ingen at ramme de syv rigtige tal, så næste uges førstepræmie vokser til 10.000.000 kr.
28 årige fødselar har nu gjort 2485 heldige Lottospillere til millionærer. Fordelt på landsdele står Jylland for de 1131 vindere, Sjælland for 1122 vindere, mens Fyn står for de 222.
Vindertal: 5, 6, 7, 8, 13, 21, 32
Tillægstal: 9
Jokertal: 4, 0, 3, 4, 2, 4, 7