GRUPPE B
De danske øjne rettes naturligt mod gruppe B ved EM, da det er her, kvindelandsholdet er at finde. Det endda i en gruppe, der lugter langt væk af store brag og hård kamp om de to pladser videre i turneringen.
Spanien har, med en stamme af Barcelona-spillere, spillet sig op som favoritter ved EM-slutrunden, sammen med England. Begge nationer står til 5,50 gange pengene hos Oddset, mens normalt så suveræne Tyskland, der også er at finde i gruppe B, står i odds 8,0.
Spanien har aldrig tidligere vundet en EM-slutrunde, og har en semifinaleplads helt tilbage i 1997 som bedste resultat. Helt anderledes ser det ud for Tyskland, der hele otte af de ti gange, de har spillet EM, har vundet turneringen. Gruppens sidste mandskab, Finland, har en semifinaleplads i 2005 som bedste resultat.
Gruppen åbnes af Spaniens kamp mod Finland 8. juli, mens Danmark og Tyskland samme dag tørner sammen. Alle seks gruppekampe spilles i London-området på Brentford Community Stadium og Stadium MK. De to stadions kan huse henholdsvis 17.250 og 30.500 tilskuere.
Læs mere om holdene