Hos Danske Spil går vi meget op i poker. Vi sætter en stor ære i at være danskernes foretrukne online pokerudbyder, og det stiller naturligvis krav til den pokersoftware, vi tilbyder vores kunder. Derfor arbejder vi hele tiden benhårdt på at udvikle og forbedre vores platform, så vi har markedets mest innovative, stabile og bedst designede pokerprodukt.
En af de største fordele ved at downloade pokerklienten til din egen pc er, at du kan skræddersy din pokeroplevelse ned til mindste detalje. Du kan selv vælge hvilket grafisk tema, dine pokerborde og kort skal have, og om du ønsker at spille med eller uden lyd, animationer og avatarer. Det er også muligt at konfigurere spillets byde-knapper, så de passer præcis til dit temperament, og vælge hvorvidt du ønsker muligheden for at justere bud-størrelse med hjulet på din mus.
Med Danske Spils pokersoftware kan du også let orientere dig om, hvor mange penge du har optjent i 'Min Tilbagebetaling'. Hver eneste gang du betaler rake for at spille poker om penge, så giver vi dig 20% tilbage. Du kan følge dine optjente penge løbende, og du bestemmer selv, hvornår du vil have dine penge udbetalt og hvad du vil bruge dem på.