Graulund I Dybden

Hvad former en fodboldkarriere? Er det mål i massevis, et udlandseventyr eller en overilet tackling i en træningskamp?

Det spørgsmål trænger sig stadigvæk på hos Peter Graulund, selvom det er mange år siden han lagde fodboldstøvlerne på hylden efter en lang og flot karriere. I podcasten ’Graulund i Dybden’ drager han derfor ud for at snakke med tidligere kollegaer, så han kan blive klogere på, hvad de gjorde, da de stod midt i karrierens afgørende øjeblikke. Der udveksles erfaringer, fortælles røverhistorier og uddeles undskyldninger, når bolden slås i dybden.

Episoder

Martin Vingaard om frisparkmål, Messi og stå på fyldte Champions League-stadioner

28. november, 2023 / 01:17

Martin Vingaard husker tydeligt sine mål – fra sit første Superliga-mål for Esbjerg til det pludselige hovedstødsmål i Champions League mod Manchester City. Han ser tilbage på de mange sæsoner i FCK, derby-kampe og nederlag til mægtige FC Barcelona.

Midtbanespilleren fortæller også om smuttet forbi Tampa Bay Rowdies, og hvordan amerikansk fodbold adskiller sig fra dansk.Men der har også været nedture for Martin Vingaard, som har været med til at forme karrieren, og han fortæller om knæskaden på Stamford Bridge, der sendte ham i fodboldhelvede. Og så har vært Peter Graulund selv en lille historie med til denne uges gæst.

Erik Bo Andersen om målene i Champions League og kælenavnet 'Røde Romario'

17. november, 2023 / 01:17

Erik Bo Andersen huskes stadig som ’Røde Romario’ – og med god grund: Stribevis af scoringer mod FCK, første udebanemål for et dansk hold i Champions League og derby-helt i det skotske Old Firm.
Sammen med vært Peter Graulund dykker han også ned i den dramatiske afgørelse mod AGF i 1995, der sikrede AaB sit første danske mesterskab.

Der er dog også plads til at fortælle om nogle af nedturene, der ligeledes formede fodboldkarrieren, når Erik Bo Andersen beretter om EM-nederlag og utroværdige sladderhistorier om Paul Gascoignes mobning på træningsbanen.

Per Krøldrup om det fejlslagende Everton-skifte og italiensk fodbolds skyggesider

10. november, 2023 / 01:08

Per Krøldrup kan tælle over 200 fodboldkampe i den bedste italienske række, et mål mod Bayern München og 33 landskampe for Danmark. Men for Per Krøldrup er det ikke kun præstationerne på banen, som har formet fodboldkarrieren.

I denne episode fortæller han om ungdommen i Aalborg Chang og vejen til B93, hvor han brød ud af de trygge rammer og startede på historiestudiet. Kort efter hed klubben Udinese og derefter Everton, hvilket dog hurtigt viste sig som et fejlvalg både på og udenfor banen. Derudover fortæller han om at genfinde fodboldglæden i Fiorentina, deres Champions League-kampagner og dengang hans bildæk blev skåret op, kort efter han blev præsenteret i en ny klub.

Thomas Gravesen om Galácticos fejlslagende Champions League-mission

03. november, 2023 / 01:08

Thomas Gravesens karriere er spækket med store oplevelser på fodboldverdenens fineste adresser. Han snuser første gang til den europæiske klubscene i Vejle Boldklub, men det er først, da han trækker den hvide Real Madrid-trøje over hovedet, at Champions League-logoet sidder på ærmet og han hører hymnen som spiller. Her skal han sammen med Beckham, Ronaldo, Zidane og resten af Galácticos-holdet forsøge at opnå det, som man forventer i kongeklubben – et Champions League-trofæ mere til samlingen. Men en ting er at have stjerner, noget andet er at lykkedes som et hold, og Real Madrid-tiden byder på flere skuffende exits fra den største klubturnering.

I Celtic kommer der endnu flere Champions League-kampe på CV’et, men her oplever Thomas Gravesen også den store rivalisering med Rangers. I denne episode mindes han de store Old Firm-derbys og så fortæller han, hvordan det adskiller sig fra både Merseyside-derbyet og El Classico.

Steffen Højer om at lave mange mål med få spidskompetencer og jobbet som U21-landstræner

31. maj, 2023 / 01:12:00

Steffen Højer har selv svært ved at få øje på sine spidskompetencer som spiller, men alligevel indtager han femtepladsen på Superligaens all time-topscorerliste. Målene blev sat ind over 13 sæsoner for henholdsvis Aab, OB og hjerteklubben Viborg, men det blev også til en ultrakort afstikker til Italien og et forbudt skifte til FC Midtjylland, før man overhovedet vidste, at man skulle hade dem som Viborg-mand.

I denne episode fortæller Steffen Højer også om de tre gyldne sæsoner i OB, hans ene landskamp mod Sverige og den hårde trænerskæbne i Viborg, hvor det endte med en fyreseddel. Derudover runder han resten af spillerkarrierens op- og nedture og jobbet som U21-landstræner, hvor målet er en slutrunde og at udvikle spillere til A-landsholdet.

Daniel Agger om de ærgerlige slutrunderesultater og livet som træner

19. oktober, 2022 / 01:15:00

Daniel Aggers flotte landsholdskarriere bød både på mindeværdige kampe, skuffende slutrunderer og en årrække som anfører, men den stoppede måske også lidt for tidligt. I denne episode kigger Agger sammen med Peter Graulund tilbage på op- og nedturene med landsholdet, tiden i Liverpool og både starten og afslutningen i Brøndby. Derudover fortæller han, hvor tæt han var på et skifte til Barcelona, og hvordan Steven Gerrard fik en indflydelse på valget om at blive træner i HB Køge. 

Morten Bruun om EM'92-triumfen og kommenteringen af landsholdet

28. september, 2022 / 01:53:00

Hvordan kan man bidrage på et slutrundehold, når man ikke får et eneste minut på banen? Det spørger Peter Graulund EM'92-vinder Morten Bruun om i denne episode, hvor de sammen gennemgår hans oplevelse af den legendariske slutrunde set fra bænken. Derudover fortæller Morten Bruun om hans slutrunder som fan og kommentator, følelser for landsholdet og den vilde mesterskabsafgørelse, da han med Silkeborg IF blev danske mestre i 1994.

Thomas Helveg om de mange landskampe, tiden i Italien og VM’98

21. september, 2022 / 01:46:00

Graulund er tilbage med en ny sæson og denne gang er der fokus på de store slutrundeoplevelser. Til at åbne ballet gæster han landsholdslegenden Thomas Helveg, som kan skrive både landsholdsanfører, fem slutrunder og 108 landskampe på CV’et. I afsnittet fortæller han blandt andet om det flyvende VM’98-hold, hans første landskampmål mod Ghana og den røde tråd, som gik igennem landsholdet uanset landstræneren. Udover oplevelserne med landsholdet fortæller han også om tiden i OB, den første dag i AC Milan, hvor Pablo Maldini tog imod i døren og om det besynderlige skifte til lokalrivalerne fra Inter Milan.