Spiltyper
Hos Danske Spil poker tilbyder vi spil i næsten alle prisklasser og formater til både hyggespillere og professionelle.
Cashgames
Cashgames spilles typisk på seksmandsborde, hvor man køber sig ind med en vis mængde chips, og derefter spiler så længe man ønsker. For dig der har en travl hverdag, og ikke nødvendigvis kan afsætte en hel aften foran computeren, er cashgames derfor et oplagt valg.
Spillet starter med at man køber chips for et beløb, som kan være alt fra 1$ og op, alt afhængig af blinds. Blinds er den tvungne indsats som hver hånd bliver lagt i puljen. Man kan til enhver tid købe nye chips, hvis man taber det, som man har sat sig på bordet med.

Turneringer
Turneringer adskiller sig ved, at man fra start betaler et buy-in for at deltage i turneringen, og den samlede præmiepulje bliver fordelt blandt de spillere, som klarer sig bedst. Blinds stiger løbende og sørger derfor for en løbende udskilning af spillere.
Der findes både turboturneringer, som er relativt hurtigt afgjort, og deepstack-turneringer, hvor du får masser af spil for pengene. Husk dog altid at sikre dig, at du har den nødvendige tid til at gå hele vejen og vinde førstepræmien, før du tilmelder dig.
Freerolls
Hos Danske Spil Poker har vi turneringer med buy-ins i alle prisklasser, og vi har også freerolls, hvor man ganske gratis kan spille med. På alle tider af døgnet afspilles turneringer, men de største bliver spillet om søndagen.
Satellitter
Desuden har vi løbende satellitter til de store danske pokerturneringer som Munkebjerg Poker Tour og DM i Poker. I 2019 kunne Alexander Hansen eksempelvis veksle sit indskud på 5,5$ til et danmarksmesterskab og en præmiecheck på 747.450 kroner.

Sit&Go’s
Sit&Go's kan bedst beskrives som en miniturnering, som henvender sig til dig, som gerne vil spille turneringer, men ikke har tid eller tålmodighed til at kæmpe dig igennem et felt på flere hundrede spillere.
Ligesom i en turnering betaler man et buyin, og konkurrerer derefter om den samlede præmiepulje. I modsætning til turneringer er der dog et max antal deltagere med.
Hos Danske Spil Poker finder du Sit&Go’s med buyins fra 1$ og op. Turneringen starter så snart det ønskede antal deltagere har tilmeldt sig.
Spins Overdrive
Du kan også spille Spins Overdrive, som er en turbo-Sit&Go med tre spillere, hvor der er mulighed for at vinde store præmier. Så snart tre spillere har tilmeldt sig, bliver det afgjort hvor stor præmiepuljen er.