Portræt: HB Køge
En Liga For Sig14. oktober, 2021 / 01:00:53
I kvindernes Champions League tager HB Køge imod mægtige FC Barcelona i klubbens hidtil største kamp i historien. Heidi Frederikke er derfor taget til den østsjællandske klub for at blive klogere på, hvordan en klub, der for få år siden spillede Serie 1, kan spille på den helt store scene allerede nu.
Episoder
Portræt: Peter Bonde
Hvad er egentlig forskellen på at arbejde med herre- og kvindefodbold? Dét spørgsmål er Peter Bonde, tidligere assistent for herrelandsholdet, formentlig landets mest kvalificerede person til at svare på. For selvom han er mest af alt er kendt som Morten Olsens tro væbner i over 100 herrelandskampe, så kender hans kærlighed til fodbold hverken alder, niveau eller køn. I dette afsnit fortæller han om udviklingen af kvindefodbolden, spildte talenter og forskellen på at arbejde med herrespillere på millionkontrakter og kvinder, som kæmper for at få tid til fodbolden.
Portræt: Kathrine Kühl
Heidi Frederikke har besøg i studiet af et af Danmarks mest lovende talenter. Kathrine Kühl har trods sin unge alder allerede fået debut i Kvindeligaen, blevet stamspiller i FC Nordsjælland og opnået gentagende udtagelser til landsholdet. Men hvem er det unge håb egentlig, hvordan er det at blive kaldt den næste Harder og hvor stammer hendes kælenavn fra?
Debat: Status på Kvindeligaen
I dette afsnit har Heidi Frederikke inviteret Søren Kristensen fra FC Nordsjælland og Ligachef for DBU Nicolai Kaas Nordstrøm i studiet for at blive klogere på, hvor kvindeligaen står lige nu. Hvordan kan vi løfte den, og hvem har ansvaret? Udmeldingen har været, at den danske liga skal i top fem, men nu prøver Heidi Frederikke og dagens panel at gå længere ind i, hvordan det kan lade sig gøre, og hvad klubberne gør for at komme i mål.
Portræt: HB Køge
I kvindernes Champions League tager HB Køge imod mægtige FC Barcelona i klubbens hidtil største kamp i historien. Heidi Frederikke er derfor taget til den østsjællandske klub for at blive klogere på, hvordan en klub, der for få år siden spillede Serie 1, kan spille på den helt store scene allerede nu.
Miniportræt: Pernille Harder
Heidi Frederikke har sat Danmarks største stjerne og landsholdsanfører Pernille Harder i stævne for at komme tættere på hende som menneske og fodboldspiller. Hun er verdens dyreste kvindelige fodboldspiller, men hvad har bragt hende dertil, hvad er hun egentlig dårlig til og hvad skal der til før hun kommer hjem til den danske liga?
Debat: Hvor står landsholdet og dansk kvindefodbold egentlig
I første afsnit af ’En Liga For Sig’ har Heidi Frederikke samlet landstræner Lars Søndergaard samt landsholdsspillerne Rikke Sevecke og Sanne Troelsgaard for at drøfte Danmarks talentmasse, slutrundechancer og udviklingen af kvindefodbolden i Danmark.
Portræt: Isabella Obaze
Hun har gennemgået en fantastisk udvikling siden hun i starten af 2021 skiftede bænken i KoldingQ ud med en fast plads på holdkortet i HB Køge. Isabella Obaze er siden blevet dansk mester, har spillet Champions League og er senest blevet udtaget til A-landsholdet, og nu kroner hun så sit første år i HB Køge med en ny og forbedret kontrakt. I dette afsnit lærer vi personen bag forsvarsspilleren bedre at kende, hvor hun fortæller hvorfor hun hellere vil blive i Køge end at prøve lykken i udlandet, om øget opmærksomhed på de sociale medier, en far som var tæt på at blive professionel fodboldspiller og tilbuddet om at repræsentere Nigeria fremfor Danmark.