Hestespillet med millioner i gevinstpuljerne! 5+ afvikles dagligt på et hestevæddeløb i Frankrig, hvor man skal finde de fem første heste over mål i korrekt rækkefølge.
Du kan enten selv analyse løbet og vælge dine egne heste på dit spil eller købe en lynkupon

DETTE ER 5+

5+ er et dagligt spil som afgøres på en udvalgt fransk trav- eller galopbane. Det gælder om i det specifikke løb at spille på hvilke fem heste som kommer først over målstregen i rigtig rækkefølge. Der er også gevinst hvis man har fundet frem til de fem, fire eller tre første heste i vilkårlig rækkefølge. Hvor stor udbetalingen bliver, afhænger af hvor mange andre kunder der har spillet og vundet. 
5+ kan spilles dagligt helt frem til løbsstart. Der vil være åbent for spil fra kort tid efter gårdagens spil er afsluttet og resulteret.

Mandag til torsdag er starttidspunktet kl. 13.50, fredag kl. 20.15 og i weekenden kl. 15.15.

Spillet sker i fælles pulje med spilselskabet PMU i Frankrig, så det er ensbetydende med store puljer. Mandag til lørdag vil der være ca. 3 mio. kr. i førstepræmiepuljen og hver søndag er der ekstra penge i puljen, normalt ca. 3,2 mio. kr. ekstra.

Du kan vælge enten selv at analyse løbet og vælge dine egne heste på dit spil eller prøve en lynkupon.

LIVESTREAMING
Du kan følge løbet alle dage på vores streamkanal, hvor du blot skal være logget ind. Løbet streames i realtid. Den angivne starttid for løbet er foreløbig, men sker ikke tidligere end nævnt.
HVAD KOSTER DET?

Rækkeprisen på 15 kr. men det er også muligt at spille med til reduceret pris på 7,50 kr. og 3,75 kr. Ved spil til reduceret pris vil en eventuel gevinst blive reduceret tilsvarende.

FIRE GEVINSTPULJER

5+ har 4 gevinstpuljer:
1) 5 første i mål i rigtig rækkefølge
2) 5 første i mål i vilkårlig rækkefølge
3) 4 første i mål uden rækkefølge
4) 3 første i mål uden rækkefølge
Eksempel 1
Du har spillet hestene 1,2,3,4,5 i en kombination. Løbsresultatet blev 9,2,3,4,5. Du vinder ikke i dette eksempel, fordi den første hest i mål ikke er på kuponen og så betyder det desværre ingenting at du har de andre fire numre rigtige.
Eksempel 2
Du har spillet hestene 1,2,3,4,5 i en kombination. Løbsresultatet blev 1,2,5,9,3. Her vinder du på at have de tre første heste i mål og får en fjerdepræmie, for at have de tre første heste på din kupon. Du har også femte hesten rigtig, men det giver ingen større gevinst, da fjerde hesten ikke er korrekt.
Eksempel 3
Du har spillet hestene 1,2,3,4,5 i en kombination. Løbsresultatet blev 5,4,3,2,1. Her vinder du på at have de fem første heste i mål og får en andenpræmie, da det er i vilkårlig rækkefølge. 
Eksempel 4
Du har spillet hestene 1,2,3,4,5 i en kombination. Løbsresultatet blev 5,4,3,2,9. Her vinder du på at have de fire første heste i mål og får en tredjepræmie, for at have de fire første heste på din kupon. 
 

JACKPOT HVER SØNDAG
Hver uge, normalt på søndage, er der Jackpot-omgang i 5+. Det aktuelle jackpot beløb fastsættes fra uge til uge af det franske spilselskab PMU. 
Normalt bliver der lagt ca. 3,7 millioner kroner (0,5 millioner Euro) i gevinstpuljen for fem rigtige i korrekt rækkefølge, men på udvalgte storløb kan der blive lagt op til ca. 22,3 millioner kroner (3 millioner Euro) ekstra i gevinstpuljen.

SÅDAN SPILLER DU 5+

Prøv en lynkupon!
Hvis du vil have hjælp til at udfylde din kupon og være med i spillet, kan du købe en lynkupon. Det er et spil som generes af vores spilsystem ud fra hestenes vurderet chance i løbet. Man kan købe en lynkupon fra 15 kr. og opefter – blot beløbet er deleligt med 15. 
Så vælg blot beløb og bekræft for at købe kuponen, så modtager du en kvittering med en lynspil!
Analyser løbet og vælg dine egne heste
1. Når du har åbnet løbet og valgt 5+ får du en oversigt over løbets startende heste. Udfor hvert hestenavn findes fem felter. På plads 1 vælges den/de heste du tror vinder løbet, på plads 2 vælges den/de heste som skal komme på andenpladsen og så videre. Der skal vælges heste på alle fem pladser.
2. Ud for hver hest står et odds, så er det foreløbige odds og viser det aktuelle odds ud fra de spillere der allerede har spillet på løbet i Vinderspillet. Odds ændres helt frem til løbsstart og laveste odds er lig med spillernes favorit i løbet.
3. Når du har markeret heste på alle fem pladser, har du gjort hvad der skal til for at spille en kupon og den samlede pris for spillet fremgår af kvitteringen. Rækkeprisen er som standard 15 kr., men det er også muligt at spille med til enten 7,50 kr. eller 3,75 kr. pr. række. Vær opmærksom på at en eventuel gevinst reduceres med samme forhold!

Voilá

UDGÅEDE HESTE
I 5+ er der egne regler i tilfælde af udgåede heste.
Hvis én markeret hest udgår inden starten på løbet, så vil kuponen fortsat indgå i spillet. Den markerede hest fjernes fra kuponen og øvrige heste rykkes én plads op på de kombinationer, hvor den udgåede hest indgik, således man altid spiller på at have de fire først placerede heste.
Hvis der er udgået en hest på den spillede kupon, så vil tre ekstra gevinstpuljer komme i brug.

5. De fire første over mål i rigtig rækkefølge
6. De fire første over mål i vilkårlig rækkefølge 
7. De tre første heste over mål uden rækkefølge

Udgår der to markerede heste på kuponen, så vil de kombinationer, hvor begge heste indgik i, bliver refunderet.

RESERVEHEST
Du har nu mulighed for at vælge en reservehest til dit spil. Den vil indgå i spillet, såfremt én af de markerede heste udgår efter indleveringen. Dette har ingen indflydelse på prisen af dit spil. Der kan desværre ikke vælges reservehest i vores Dantoto App.

SPØRGSMÅL OG SVAR

Sp: Hvad er rækkeprisen i 5+?
Sv: Det koster 15 kr. pr. række du spiller i 5+. Men du har mulighed for at spille til en reduceret pris på henholdsvis 50% og 25%. En eventuel gevinst vil blive reduceret tilsvarende.

Sp: Hvor tit er der 5+ spil?
Sv: Der er ét dagligt 5+ spil.

Sp: Hvilket typer af hestevæddeløb vil der være 5+ spil på?
Sv: Der vil i løbet af året være 5+ spil på både trav-, galop- og forhindringsløb.

Sp: Hvornår kan jeg købe et spil til 5+?
Sv: Der er åbent for ét spil af gangen. Så et kommende spil åbnes når resultat foreligger fra dagens spil. Der vil i perioden fra ca. 23.00 til ca. kl. 00.30, være lukket for spil pga dagens obligatoriske systemopdatering.

Sp: Hvornår er der spilstop på 5+?
Sv: Der kan spilles helt frem til løbsstart. Mandag-Torsdag normalt kl. 13.50, Fredag kl. 20.15 og i weekenden kl. 15.15.

Sp: Hvornår vinder jeg på 5+?
Sv: Der er fire gevinstpuljer. Så har du mindst de tre først placerede heste over mål på din kupon, placeret på forskellige pladser, så vil du få en gevinst.

Sp: Kan jeg købe lynspil til 5+?
Sv: Det er muligt at købe lynspil på alle vores salgskanaler.

Sp: Er det muligt at annullere sit 5+ spil?
Sv: Det er muligt at annullere kuponer til 5+ købt hos forhandlere. Annullering kan ske frem til spilstop. Ved køb på web, mobil og App, er det ikke muligt at annullere sit spil efter køb.

Sp: Hvor stor er gevinsten hvis jeg finder den rigtige kombination i et 5+ spil?
Sv: Gevinstens størrelse afhænger af hvor mange andre spillere, der også har den rigtige kombination.

Sp: Er der en mindste gevinstbeløb man kan vinde i de laveste gevinstpuljer?
Sv: Der er garanteret en gevinst på en gevinstgivende række på 16,50 kr.

Sp: Hvad sker der hvis ingen finder den rigtige kombination i 5+?
Sv: Førstepræmiepuljen vil blive overført til 2. præmiepuljen, hvor man skal have de fem heste i vilkårlig rækkefølge.

Sp: Kan der blive Jackpot i 5+?
Sv: Der bliver hver dag lagt en andel af omsætningen fra til en ugentlig Jackpot. Så der er Jackpot hver søndag, hvor der er mellem 0,5 mio. Euro og 3 mio. Euro ekstra i førstepræmiepuljen. Hvis en Jackpot ikke vindes overføres puljen til et kommende 5+ spil.

Sp: Hvad sker der hvis en af mine markerede heste udgår?
Sv: Dit spil vil stadig være gældende i spillet! Du kan vælge at indsætte en reservehest på dit spil og den hest vil træde ind på dit spil. Hvis ingen reserveheste er markeret, bliver øvrige heste i en spillet række flyttet én plads op og kuponen spiller med om at have de fire første heste over mål i korrekt rækkefølge – her træder der tre nye præmiepuljer ind!

Sp: Udgår der tit heste i et 5+ spil?
Sv: Normalt er der ret sen startanmeldelse på franske løb, så man ser ikke så mange udgåede deltagere, som man f.eks. ser det i Danmark. Men da der er levende væsener, der er spilobjekter, så vil der forekommer udgåede heste i et 5+ spil.

Sp: Hvor hurtigt er der gevinst udbetaling?
Sv: Resultatet på 5+ vil normalt foreligge ca. 5-10 minutter efter løbets afslutning. Her vil udbetaling også blive påbegyndt.

 
Artiklen forsætter nedenfor