EM I KVINDE­FODBOLD 2022

Bliv klogere på EM i kvindefodbold 2022. Læs om Danmarks historie, de forskellige hold, profilerne og meget mere.

Anders Kjærbye - fodboldbilleder.dk

Denne sommer sprudler med spændende kampe og kvindernes EM er ingen undtagelse. Der er lagt op til store fodboldoplevelser, når EM sparkes i gang! Kvindernes EM i fodbold afholdes denne gang i England og turneringen sparkes i gang den 6. juli på Old Trafford. Det traditionsrige stadion, som normalt er hjemmebane for Manchester United, skal lægge græs til EM’s åbningskamp mellem England og Østrig.

EM 2022 i England bliver det 13. europamesterskab der afholdes for kvinder. Englænderne fik tildelt værtskabet i 2018 og kampene bliver afholdt på nogle af de største engelske stadioner. Turneringen skulle egentlig have været afholdt i 2021, men blev udskudt grundet Corona og nu er det så endelig tid.

EM og Kvindefodbold

Det var først i 1984, at der kom et officielt EM med UEFA som værter. Inden da blev der spillet uofficielle mesterskaber og det første uofficielle EM blev afholdt i Italien i 1969. De danske kvinder vandt i 1979 det uofficielle EM i Italien. De har gennem tiderne været i flere EM semifinaler ved det officielle EM og vundet bronze to gange, henholdsvis i 1991 og 1993. Tyskland er den nation, der har vundet flest europamesterskaber siden 1984. Norge og Sverige har også deltaget i en del finaler. Sverige har bragt guldet hjem én gang og Norge er blevet europamestre to gange siden 1984. Den bedste danske placering til dato ved et officielt EM er finalepladsen i 2017. Her fik de en sølvmedalje, efter de desværre måtte se sig besejret af værtsnationen Holland.

Kvalifikation til EM 2022

Tradition tro, kvalificerede England sig direkte til EM 2022, på baggrund af deres rolle som værtsnation. 47 lande deltog i kvalifikationen og kampen om de resterende 15 pladser til EM 2022. Rusland var egentlig kvalificeret, men er blevet erstattet af Portugal til sommerens turnering.

Det danske landshold kvalificerede sig allerede til slutrunden i oktober 2020, efter at have vundet deres gruppe i kvalifikationsspillet i overbevisende stil. De vandt ni af deres kvalifikationskampe og spillede en uafgjort og så var den EM kvalifikation hjemme. Du kan læse mere om landsholdets vej til EM 2022 her

EM 2022 grupper og kampe

EM 2022 består af fire grupper med hver især fire nationer. De to bedst placerede hold i gruppen går videre til kvartfinalerne. Danmark er kommet i gruppe B sammen med Tyskland, Finland og Spanien. De spiller deres første kamp den 8. juli i Brentford mod Tyskland. Du kan læse mere om grupperne, holdene og deres profiler her

Finalen ved EM 2022 spilles på Wembley Stadion i London d. 31. juli. Stadionet kan rumme op til 90.000 tilskuere, så der er lagt op til en stor fodboldfest når EM 2022 skal afgøres.

Du kan se det komplette kampprogram her

EM 2022 bliver en af sommerens helt store sportsbegivenheder. Det betyder, at du godt kan finde klaphatten frem og begynde at øve dig i at synge ”vi sejler op ad åen ”. Der lagt op til en fantastisk tid, med masser af spændende fodbold og muligheden for at se store profiler i aktion. Det gælder f.eks. vores egen Pernille Harder eller norske Ada Hegerberg, som forventes at deltage i EM 2022, efter at have været væk fra det norske landshold i en årrække. Der er masser af teknisk lækker fodbold og fodbold detaljer i topklasse i vente denne sommer.

Kend din roomie