GRUPPER OG LANDE

Mød de 16 hold som skal dyste om EM i kvindefodbold 2022 og lær dem endnu bedre at kende. Du kan læse mere om deres tidligere præstationer og holdenes største stjerner.

Anders Kjærbye - fodboldbilleder.dk
ODDS PÅ GRUPPE A

GRUPPE A

Det lå på forhånd fast, at værtsnationen England ville være at finde i gruppe A, hvor englænderne spiller åbningskamp 6. juli. Modstanderen her er Østrig, der kan se frem til at møde en massiv engelsk tilskuermur på Manchester Uniteds sædvanlige hjemmebane, Old Trafford.

De to øvrige nationer i gruppe A er Norge og Nordirland, og på forhånd ser det ud til, at de norske kvinder er det mandskab, der har bedst muligheder for at drille England i kampen om gruppesejren.

Udover åbningskampen på Old Trafford spilles gruppens øvrige kampe i det sydlige England, hvor Southamptons sædvanlige hjemmebane, St. Mary’s Stadium, samt Brightons hjemmebane, Brighton Community Stadium, står klar med plads til henholdsvis 32.505 og 31.800 tilskuere.

England står som vinder af EM til odds 5,50 på Oddset, hvor der er odds 12 at hente på norsk triumf. Østrig er oppe i odds 75, og endelig er gruppens sidste hold, Nordirland, vurderet til at have mindst chance for at vinde EM. Nordirerne giver pengene 250 gange igen på Oddset.

Læs mere om holdene

ODDS PÅ GRUPPE B

GRUPPE B

De danske øjne rettes naturligt mod gruppe B ved EM, da det er her, kvindelandsholdet er at finde. Det endda i en gruppe, der lugter langt væk af store brag og hård kamp om de to pladser videre i turneringen.

Spanien har, med en stamme af Barcelona-spillere, spillet sig op som favoritter ved EM-slutrunden, sammen med England. Begge nationer står til 5,50 gange pengene hos Oddset, mens normalt så suveræne Tyskland, der også er at finde i gruppe B, står i odds 8,0.

Spanien har aldrig tidligere vundet en EM-slutrunde, og har en semifinaleplads helt tilbage i 1997 som bedste resultat. Helt anderledes ser det ud for Tyskland, der hele otte af de ti gange, de har spillet EM, har vundet turneringen. Gruppens sidste mandskab, Finland, har en semifinaleplads i 2005 som bedste resultat.

Gruppen åbnes af Spaniens kamp mod Finland 8. juli, mens Danmark og Tyskland samme dag tørner sammen. Alle seks gruppekampe spilles i London-området på Brentford Community Stadium og Stadium MK. De to stadions kan huse henholdsvis 17.250 og 30.500 tilskuere.

Læs mere om holdene

ODDS PÅ GRUPPE C

GRUPPE C

De forsvarende Europamestre Holland er at finde i gruppe C ved sommerens slutrunde. Her har hollænderne fået selskab af Sverige, Schweiz og Portugal, der først i sidste sekund er kommet med til slutrunden.

Hollænderne er da også klare favoritter i gruppen, ligesom Sverige også må betragtes som storfavorit til den anden plads videre. De to nationer står i henholdsvis odds 6,00 og 8,00 på Oddset for at vinde EM.

Det var egentlig Rusland, der skulle have været med i gruppe C, men russerne blev smidt ud af turneringen af UEFA i februar. 2. maj blev det så besluttet at Portugal, der havde tabt i playoff-runden til netop Rusland, skulle have russernes plads.

Gruppen åbnes 9. juni med opgøret mellem de to formodet svageste hold, Portugal og Schweiz, mens Holland og Sverige samme dag mødes i et regulært topbrag. Alle gruppens kampe spilles på henholdsvis Leigh Sports Village og Bramall Lane, der huser henholdsvis 12.000 og 32.702 tilskuere.

Læs mere om holdene

ODDS PÅ GRUPPE D

GRUPPE D

Endnu en af de store EM-favoritter finder vi i gruppe D, hvor Frankrig er havnet sammen med Italien og Belgien. Franskmændene er nummer tre på FIFA’s verdensrangliste og står med et fremragende mandskab, men Les Bleus har aldrig rigtig opnået noget i EM-regi.

Meget bedre er det ikke for gruppens næstfavorit, Italien, der har en enkelt bronzemedalje tilbage fra 1987, men de seneste 20 år aldrig er kommet længere end kvartfinalen ved slutrunden.

Gruppen sparkes i gang af Belgien og Island, der 10. juli mødes på det meste stadion ved EM, Academy Stadium i Manchester, der blot huser 7.000 tilskuere. Samme dag mødes Frankrig og Italien på New York Stadium, der trods navnet er at finde i Rotherham. New York Stadium har plads til 12.021 tilskuere.

Læs mere om holdene

Hvem tager topscorer-titlen?

Beth Mead, Alexandra Popp eller en helt tredje?

Hvem bliver assists-dronning til EM?

Lauren Hemp, Alexia Putellas eller en helt tredje?