LUNA NØRGAARD GEVITZ
Uddannet civilingeniør i arkitektur på Aalborg Universitet, 28 år

Da Luna Nørgaard Gevitz 5. juli 2010 blev noteret for sin første officielle landskamp, et opgør mod Norge i U16-turneringen Nordic Cup, scorede Anna Fisker og Julie Trustrup Jensen de danske mål i den ordinære spilletid.;

”De var to af de gode spillere på årgangen,” indskyder den i dag 28-årige forsvarsspiller, da vi genkalder hendes debutkamp på Hørsholm Stadion for snart 12 år siden.;

De to norske scoringer i 2-2-kampen blev sat ind af Ada Hegerberg, der siden skulle vinde Ballon d’Or Féminin – prisen som verdens bedste kvindelige fodboldspiller – i 2018. Hverken Fisker eller Trustrup Jensen er, i modsætning til Luna Nørgaard Gevitz, inde i billedet til den danske trup, der skal spille EM-slutrunde i England denne sommer, men hvorfor er det, at nogle talenter bliver til A-landsholdsspillere, mens andre forbliver talenter?;

”Der er nogle, der vælger det fra, fordi det også kræver mange ofre at vælge fodbold til. Nogle har måske mere lyst til at leve på en anden måde. Andre bliver skadet og har svært ved at komme tilbage. Jeg har selv været heldig med ikke at have alt for store skader i min karriere,” siger Luna Nørgaard Gevitz.;

Hun voksede op i Alken ved Skanderborg og spillede i den lille, lokale klub Dover GF, inden hun via FC Skanderborg kom til IK Skovbakken. Hun har aldrig været i tvivl om, at fodbold var noget, hun gerne ville have i sit liv.;

”Som type, som person, har jeg altid haft mange forskellige interesser ud over fodbold. Jeg har altid godt kunnet lide, at der var noget, der talte mere til hovedet, og jeg har haft mange venner, som ikke har haft noget med fodbold at gøre,” siger hun.;

”Da jeg var yngre, var det da også fristende at tage med til de fester, de gik til. Men samtidig var jeg hele tiden meget fokuseret på at se, hvor langt jeg kunne nå som fodboldspiller. For mig har det handlet om at finde en balance, så jeg både har kunnet lave de ting, som jeg synes er sjove, ved siden af fodbolden, og samtidig satse på min fodboldkarriere.”;

Da Luna Nørgaard Gevitz i 2013 vendte hjem til Danmark efter et ophold i Montpellier i den bedste franske liga, afsluttede hun først sin studentereksamen, og efter et sabbatår begyndte hun at læse til civilingeniør i arkitektur på Aalborg Universitet. Hun spillede samtidig i Fortuna Hjørring.
”Arkitektur er en af mine passioner, ligesom fodbold er en af mine passioner. Jeg ville gerne begge dele, og så er jeg jo gået efter det. Jeg har kæmpet for, at det skulle lykkes, så jeg ikke skulle gå på kompromis med nogen af delene.”;

I begyndelsen var det dog mere hverken-eller end både-og for Luna Nørgaard Gevitz, erkender hun. Hun var ikke 100 procent til stede til fodbold, og hun var ikke 100 procent til stede på studiet. Tanken strejfede hende: Skulle hun stoppe med at spille fodbold? Når hun trænede, tænkte hun på den opgave, hun ikke havde fået gjort færdig, men ved hjælp af en sportspsykolog lærte hun at navigere bedre i hverdagen.;

”Derfra blev jeg kun en bedre fodboldspiller og en bedre arkitektstuderende. Jeg lærte at være 100 procent til stede, hvor jeg var. At studere gør, at jeg har følt mig som et helt menneske, og når jeg føler det, bliver jeg glad, og når jeg er glad, har jeg også overskud til at være en bedre fodboldspiller.” ;

I 2019 rejste Luna Nørgaard Gevitz tilbage til den franske liga, denne gang til En Avant Guingamp, og slår man op i Aalborg Universitets biblioteksbase, kan man finde et masterprojekt fra september 2021, der handler om opbygningen af et behandlingscenter i Bretagne, hvor klubben har hjemme, for patienter, der har været udsat for et seksuelt overgreb og følgelig lider af posttraumatisk stress. Opgaven er lavet af den danske landsholdsspiller og har fokus på, hvordan lys kan bidrage i rehabiliteringsprocessen.;

”Jeg tog orlov fra studiet, da jeg flyttede til Frankrig, men jeg savnede det, så jeg begyndte igen efter et år. Da jeg skiftede til Häcken (Göteborg-klubben BK Häcken, red.) sidste år, fik jeg strikket et forløb sammen, så jeg kunne gøre studiet færdig uden at deltage i gruppearbejde. Jeg har undervejs også fået udskudt eksamener, rykket rundt på fag og fået tilsendt filmede forelæsninger, så det kunne lade sig gøre,” fortæller Luna Nørgaard Gevitz, der har fået meget hjælp med det praktiske af organisationen Nordjysk Elitesport på sin vej til cand.polyt.-titlen.;

Nu vil hun nyde at spille fodbold på fuld tid i en periode, men hun arbejder dog op til EM på en videnskabelig artikel, der handler om ”lysets påvirkning af hormoner i menneskekroppen via atmosfærer skabt af arkitektur”. Den er ved at blive rettet til. Hun hjælper også sine forældre med at renovere deres hus. ;

Er der nogle ligheder mellem dine to fagligheder, fodbold og arkitektur?
”Der er noget med forståelse af rum. Der er også noget med kreativitet. Fodbold er en kreativ sport – du skal have bolden op i modstanderens mål, men hvordan du gør det, må du selv finde ud af. Der er noget med rum, placering og mønstre – det har jeg et godt blik for i fodbold. Begge dele handler også om teamwork. Man arbejder meget tæt sammen i grupper på arkitekturprojekter og ligeledes på et fodboldholdhold om et fælles mål.”