Pernille Harder

”Jeg synes, at jeg allerede gør mange af de samme ting som Mount. Han kan måske lære noget af mig. Jeg er trods alt ældre end ham, hahaha” Pernille Harder om sin Chelsea-kollega Mason Mount.

Anders Kjærbye - fodboldbilleder.dk

Pernille Harder

29 år. Debut på A-landsholdet: 24. oktober 2009

Vi er fire spillere fra U17-landsholdet, der er med på A-landsholdet nu, men det kunne sagtens have været flere, hvis ikke nogen af de andre var løbet ind i skader. Jeg var gode veninder med Amanda Hohol fra Brøndby, og hun var en virkelig, virkelig dygtig spiller – en af vores bedste. Men hun fik nogle korsbåndsskader, og det ødelagde desværre hendes karriere. I begyndelsen kæmpede Amanda og jeg faktisk om samme plads, men så endte det med, at vi blev bedste veninder, og hun rykkede lidt længere ned på midtbanen. Vores anfører, Line S. Jensen, var en god ledertype og en rigtig rar person – hende kunne jeg rigtig godt lide. Hun spillede et fantastisk EM i 2017, indtil hun blev skadet.

Jeg har været med hele vejen fra regionsholdet over U16-, U17- og U19-landsholdene, så det har været naturligt for mig, at der var forventninger til mig. Jeg var ikke rigtig nervøs, når jeg skulle spille. Men da jeg kom med på A-landsholdet, føltes det som et stort skridt – der var jeg meget nervøs, kan jeg huske. Jeg var heller ikke ret gammel (16 år, red.). Jeg sagde ikke mange ord til de første samlinger.

Henrik var den strenge af vores trænere på U17, og Bent var mere loose, og på den måde komplementerede de hinanden godt. Jeg kan tydeligt huske nogle episoder, hvor Henrik sagde, at jeg skulle løbe noget mere i kampene. Han kunne godt være hård. Senere i min karriere har jeg godt kunnet høre Henriks ord: Jeg skulle fortsætte med at løbe, selv om jeg har været træt. Den indflydelse har han i hvert fald haft.

Boye spillede jo kant og midtbane, inden hun blev flyttet ned i bagkæden. Hun har også altid været god på bolden. Jeg har altid haft det godt med Boye – hun har nogle fine værdier. Junge var tidligt virkelig, virkelig dygtig. En god midtbanespiller. Hun var en vigtig spiller for os ret tidligt. Jeg kan huske, at hun fik nogle stipendier, som hun gav videre til et velgørende formål. Sådan har hun altid været. Hun har altid tænkt på alle andre end sig selv. Hun har hvilet i sig selv. Hun er ikke en person, der går op i, hvad andre tænker om hende. Det er superfedt. Veje var kant. Hun var også en dygtig spiller meget tidligt. Hun var vel en af vores bedste spillere, hvis ikke den bedste, i EM- og VM-turneringerne. Hun var god på bolden – et stort talent. Hun var og er sød og sjov uden for banen.

Vi har et godt sammenhold på A-landsholdet. Der er ikke ret mange egoer. Alle kæmper for holdet. Det definerer det nuværende landshold: Vi vil hinanden det bedste, og det er virkelig en styrke. Vi er også taktisk gode, men det er en generel dansk ting. Lars har været opmærksom på sammenholdet, siden han kom ind. Han ville skabe et godt miljø. Det kan man gøre gennem de spillere, man udtager, og de værdier, træneren sætter for holdet. Vi har også haft en sportspsykolog tilknyttet i de sidste mange år.

Sofie Junge, Simone Boye, Katrine Veje og Pernille Harder (yderst til højre) på landsholdets faste hjemmebane-basecamp, Golf Hotel Viborg. Harder debuterede på A-landsholdet blot 16 år gammel i oktober 2009 i en sejr på 15-0 over Georgien. Hun scorede tre mål i kampen, som de nuværende landsholdsspillere Katrine Veje og Sanne Troelsgaard også tog del i. Den danske landsholdsanfører spiller i dag i Chelsea FC.

Da jeg kom med på A-landsholdet, tog Katrine S. Pedersen sig af mig. Hun er en fantastisk person, og hende har jeg set op til som anfører. Hun har været en inspiration for mig. Det handler om at kunne rumme mange forskellige mennesker og kunne snakke med alle. Hun var betænksom og gik op i, at alle havde det godt. Jeg blev selv anfører, da jeg var 23, og dengang gik jeg nok ikke så meget op i de ting, men det er kommet med alderen. I starten var jeg måske mest anfører på banen – ved at vise vejen gennem mit spil – men i de seneste år har jeg fået erfaring nok til at hjælpe mine holdkammerater, både unge og gamle, uden for banen.

Da jeg var yngre, så jeg op til Cathrine Paaske på kvindelandsholdet. Hun var den offensive midtbanespiller, jeg gerne selv ville være. Men dengang så man jo ikke særligt mange kampe, for de blev ikke vist på tv.

I dag elsker jeg at se fodbold. Jeg kan godt lide at se Kevin de Bruyne og Mason Mount. Hvad jeg kan lære af Mount? Jeg synes, at jeg allerede gør mange af de samme ting som Mount. Han kan måske lære noget af mig. Jeg er trods alt ældre end ham, hahaha. Han kunne måske blive lidt bedre en mod en. Tage lidt flere udfordringer. Blive lidt bedre i luften.

Jeg startede med at spille med drengene i min første klub, fordi der ikke var noget pigehold. Og senere trænede jeg om morgenen med FC Midtjyllands akademi, mens jeg gik i gymnasiet. Det var rigtig godt. Det var med Joachim Andersen og Lasse Vigen og Viktor Fischer. Pione Sisto var også med en gang imellem.

Jeg arbejder i øjeblikket ekstra på mine løb ind i boksen. Det har jeg gjort i et stykke tid. På timingen. At komme ind på forsvarsspillerens blinde side, så hun ikke kan nå at gå på kroppen af mig. Jeg ser video og analyserer mine løb.

Læs også