TOUR DE FRANCE 2022
Oddset er som altid helt tæt på Touren, og særligt i år hvor Oddset er officiel sponsor for Tour de France. Du kan i vores univers dykke ned i alle afkroge af dette års Tour de France.
Foto: A.S.O.S.: Charly Lopez
Læs artikler
TOUR DE FRANCE – VERDENS STØRSTE CYKELLØB OG EN KÆMPE SPORTSLIG BEGIVENHED

Tour de France er en kæmpe sportslig begivenhed og ikke kun set ud fra cykelverdenens perspektiv. Det er den tredjestørste tilbagevendende sportsbegivenhed, efter OL og VM i fodbold, og tiltrækker mange tilskuere år efter år – både ude på vejene og hjemme bag TV-skærmene.

Tour de France er et verdenskendt etapeløb, med en spændende og traditionsrig historie bag sig. Løbet foregår i juli måned hvert år og slutter altid i Paris. Det har i mange år også været kendt som verdens hårdeste etapeløb og er også inspirationsgrundlaget for mange af de andre store velkendte etapeløb som Giro d'Italia og Vuelta a España. Rytterne skal igennem enkeltstart, holdkørsel, sprintetaper og de fascinerende bjergetaper.

Tour de France 2022 bliver et særdeles vigtigt Tour de France år, hvis man er dansk Tour de France entusiast. I år starter det prestigefyldte og traditionsrige cykelløb nemlig i Danmark.

Historien bag Tour de France

Tour de France blev skabt af en journalist, i samarbejde med den sportsavis han arbejdede på. Formålet var at øge oplaget af aviser.

Det første Tour de France cykelløb blev afholdt i 1903. Der gik touren fra Lyon til Paris og bestod af 6 etaper. 144 cykelryttere stillede til start og var klar til at give sig i kast med de 2426 kilometer, der ventede dem forude. De fleste af de cykelryttere, der deltog i det første Tour de France etapeløb, var amatører og kom hovedsageligt fra Frankrig. Der var ingen hold, sådan som der er i dag, og man deltog derfor individuelt. Det blev også franskmanden Maurice Garin, der i Paris kunne kåres som løbets første vinder. Han vandt så overbevisende, at han i dag stadig er noteret for rekorden for den cykelrytter, der har vundet Tour de France med den største tidsmargin ned til den nærmeste konkurrent.

Tour de France har været afholdt hvert år lige siden, kun afbrudt af de to verdenskrige.

Førertrøjerne

Tour de France er kendt for sine førertrøjer. Den gule førertrøje blev indført i 1909 og i 1933 blev den prikkede bjergtrøje introduceret. Derefter fulgte den grønne pointtrøje i 1953. Sidenhen er ungdomstrøjen og holdtrøjen blevet tilføjet. Førertrøjerne i det prestigefyldte cykelløb er blevet båret af nogle af tidernes helt store cykelprofiler.

Store personligheder gennem tiden

Der findes mange store Tour de France-personligheder, som har skrevet sig ind i det prestigefulde løbs historie gennem tiderne. Store ryttere som Eddie Merx og Bernard Hinault var dominerende op igennem 70’erne og 80’erne.

Spanske Miguel Indurain dominerede løbet indtil midt 90’erne, hvor han som bekendt blev slået af danske Bjarne Riis. Og så er der de store bjergryttere og sprintere; Franske Richard Virenque og italienske Marco Pantani imponerede op gennem 90’erne med deres formidable styrke på bjergetaperne og Tyske Eric Zabel, der vandt den grønne point trøje seks gange, kun overgået af Peter Sagan.

I nyere tid har profiler som britiske Mark Cavendish og slovenske Peter Sagan vundet den grønne point trøje. Peter Sagan har vundet den grønne point trøje ikke mindre end 7 gange. Han er den eneste sprinter, der har vundet trøjen flere gange end tyske Eric Zabel.

Tadej Pogačar er også en af tidens store profiler. Sidste år kunne han køre ind på Champs-Élysées som sejrherre af årets Tour de France. På bjergetaperne kæmper de ryttere, der mestrer klatringens kunst, om den prikkede bjergtrøje. Sidste års Tour de France vinder Tadej Pogačar, vandt også den prikkede bjergtrøje i både 2020 og 2021. Andre bjergryttere, der tidligere har vundet den prikkede bjergtrøje, tæller profiler som Romain Bardet, Chris Froome, Rafael Majka, Nairo Quintana, Laurent Jalabert og Carlos Sastre

Klassiske destinationer

Tour de France er kendt for sine hårde og fantastisk interessante bjergetaper, hvor rytterne kæmper en kamp i både fysisk og mental styrke. Tour de France feltet kommer gerne igennem både Pyrenæerne og alperne, og bjergetaper som Alpe d'Huez, Tourmalet og Col de la Madeleine er klassiske Tour de France destinationer.

Bastilledagen, den franske nationaldag, fylder også altid en del i det historiske løb og i år slutter rytterne netop på Alpe d'Huez på bastilledagen.

Kampen om den gule trøje bliver ofte for alvor udkæmpet på bjergetaperne, hvor rytternes styrke og udholdenhed bliver sat på prøve. Det er også her rytterne for alvor kæmper med tiden og mange ryttere har gennem tiden måtte udgå på bjergetaperne.

I 2022 kommer Tour de France feltet også forbi nogle klassiske tour destinationer. Du kan læse mere om Tour de France 2022 etaperne her

Danmark og Tour de France gennem tiderne

Danmark har gennem tiden været flot præsenteret i Tour de France feltet. Den første dansker, der deltog i Tour de France, var Christian Christensen, som deltog i 1913. Den første dansker der gennemførte løbet, var Hans E. Andresen i 1953, og Mogens Frey blev den første danske vinder af en Tour de France etape i 1970. Siden er der sket meget og op gennem 90’erne vandt cykelryttere som Bo Hamburger, Jesper Skibby, Rolf Sørensen og Bjarne Riis etaper i det prestigefyldte løb. Bjarne Riis’ sejr i 1996 står til dags dato stadig som den største danske bedrift.

I 2000 deltog det første danske hold, som senere blev overtaget af Bjarne Riis. Holdet skabte flere flotte resultater og vandt i 2008 løbet med Carlos Sastre som kaptajn. Jonas Vingegaards flotte præstation og andenplads i løbet i 2021, er den bedste danske placering siden Bjarne Riis vandt løbet i 1996. Tour de France 2022 byder også på en masse danske profiler. Du kan læse mere om de danske ryttere her.

Tour de France 2022
Tour de France 2022
Top 10 klassement
DEN PRIKKEDE BJERGTRØJE
DEN GRØNNE SPRINTERTRØJE
DEN HVIDE UNGDOMSTRØJE
Udvalgte odds

HVEM VINDER TOUREN 2023?

VINGEGAARD, POGACAR ELLER EN HELT TREDJE?