Mads Pedersen

”Min position på cyklen, mit tøj, min hjelm, mine hjul og mine dæk. Alt er myrekneppet ned til mindste detalje”. Mads Pedersen sætter alt ind på at tage den gule førertrøje på Storebæltsbroen, når feltet rammer hans hjemmebane.

Foto: A.S.O.S.: Charly Lopez
Af:
Per Bausager
Foto:
Lasse Bak Mejlvang

Den lokale helt

”Jeg kan køre den rute med bind for øjnene og kan ikke overraskes.” Når anden etape af årets Tour de France skydes i gang, er Mads Pedersen på hjemmebane. Den 26-årige Tølløse-dreng går efter at blive iført den gule førertrøje, når rytterne er kørt igennem Nordvestsjælland og over målstregen i Nyborg. Vi tilbragte en træningsdag i Tour-terrænet med danskeren. 

Mads Pedersen er født 18. december 1995 i Tølløse. Han blev professionel i 2014 på Cult Energy Vital Water/Stölting Service Group. I 2017 skiftede han til Trek-Segafredo, som han stadig kører for. Danskeren har vundet 22 løb som professionel – heriblandt Tour de l’Eurométropole (2018), VM på landevej (2019), Gent-Wevelgem (2020) og Kuurne-Bruxelles-Kuurne (2021). Alene i 2022 har Mads Pedersen hentet etapesejre i Paris-Nice, Étoile de Bessèges og Circuit de la Sarthe.

Der er præcis fire uger til, at Tour de France starter i København, da jeg møder Mads Pedersen oppe i Veddinge Bakker, hvor han har kørt intervaltræning i regnvejr i de seneste tre timer. Grundformen er for længst på plads, og nu arbejdes der på at fintune benene med intervaller af forskellig længde og intensitet. Det er svenskeren Mattias Reck, der lægger træningsprogrammerne fra uge til uge, og arbejdsloadet er baseret på, hvad Reck kan læse ud af den forgangne uges træningsfiler.  

Den danske verdensmester fra 2019 holder en kort pause her i Fårevejle. Hans far er lige ankommet, fordi han skal køre pace med scooteren foran Mads Pedersen i de næste to timer, og han har en tør trøje med til sønnike. Jeg kan nå at stille ham nogle spørgsmål, imens han skifter tøj og slukker tørsten. 

Træner du altid heroppe?

”Ikke altid, men ofte. Hvor jeg træner, afhænger af vindretningen, hvor langt jeg skal køre, og hvad det er for et program, jeg skal køre den pågældende dag. Det kan også bestemmes af, hvem jeg cykler med. Forleden var Asgreen i København, og jeg skulle møde ham derinde, og så kom vi ikke lige på disse kanter, for han skulle jo afleveres igen.”

Hvor kan du ellers finde på at træne?

”Cykling er jo ikke som fodbold, hvor banen ligger på et lille areal. Jeg kan finde på at træne op til 300 kilometer, og så er det svært at udpege, hvor træningsturen foregår, da det kan være over det meste af Sjælland på samme dag. Men hvis jeg skal pege på, hvor de fleste træningsture går hen, så er det heroppe, på Midtsjælland i områderne Haraldsted, Stenlille og Tissø, Jyderup. Det område imellem de byer er der, jeg kører oftest. Det har jeg altid gjort, siden jeg var junior.

Heroppe i Odsherred har man det hele. Sjællands hårdeste bakker, en fantastisk natur og så Lammefjorden, som jeg bruger til derny-træning (pace, red.), fordi den er helt flad og uden trafik. Jeg har en lille rundstrækning heroppe, som jeg bruger til det.”

Hvem træner du med?

”Jeg træner rigtig meget alene. I gamle dage var det anderledes. Da kørte man bare et træningshold ud, fulgtes ad hele dagen og kom hjem sammen. I dag er træningsprogrammerne helt individuelle, og mange dage er det bedre at køre selv, fordi man har nogle meget specifikke intervaller, der skal køres, og det er faktisk rarest at gøre uden selskab. Andre dage kan man godt få det til at passe sammen med andre. 

Når jeg træner med nogen, er det oftest med Jakob Egholm, men også ofte med Mathias Larsen og Emil Vinjebo.”

Hvor i området trænede du som drenge- og ungdomsrytter?

”Dengang boede jeg i Tølløse og træningsturene var ikke ret lange, så det var meget mere lokalt, men stadig på nogle af de veje, jeg ofte kører på i dag. Jeg ville gerne træne på nogle bakker, og dem er der heldigvis mange af deromkring. Mest kørte jeg på bakkerne ved Igelsø og Algestrup. Og så dem ved Soderup og Åstrup Kloster. Og selvfølgelig ’Brødbakken’ (som også går under navnet Lunderød-bakken og Fristrup Møllebakke, red.), hvor mange cykelløb er blevet afgjort. De ligger alle sammen en spytklat fra Tølløse. Vi kørte jo kun 15 kilometer i cykelløbene og skulle ikke træne alverden af distance.” 

Hvorfor er du blevet boende i området?

”Jeg har boet fem steder, og de er alle inden for en radius af 20 kilometer. Det længste østpå har været i Lejre, og længst vestpå er Holbæk. Jeg er blevet i området af flere grunde. Jeg vil gerne se min familie, når jeg ikke cykler, min kone er fra disse kanter, og hun vil også gerne være tæt på sin familie og sine venner, især når jeg rejser, og det gør jeg jo et par hundrede dage om året. Og sidst, men ikke mindst, fordi man her finder det bedste cykleterræn i Danmark.”

Har du aldrig overvejet at flytte sydpå?

 ”Nej, det har jeg faktisk ikke. Men nu gør jeg det alligevel. Min kone og jeg flytter nemlig til Schweiz til efteråret. Noget, jeg ville have forsvoret for bare et halvt år siden.”

Hvad har da ændret sig, siden du har taget sådan en beslutning?

”Egentlig er det min agent (João Correia, red.), der har født ideen. Han begyndte her i foråret at lufte, om ikke det var en idé at rykke derned. Jeg har ellers altid været meget klar i spyttet, med hensyn til at jeg ikke skulle nogen steder. Men han fik mig alligevel til at veje alt op mod hinanden, og det bærende argument for beslutningen er, at det giver mig en mulighed for at optimere min privatøkonomi betragteligt i løbet af få år. Og så forelagde jeg tankerne for Lisette, og hun var med på den. Så nu flytter vi altså.”

På sin træningsrute 2. juni kørte Mads Pedersen intervaller i en runde, som han selv plejer at omtale som ”oppe ved vindmølleparken”, ”oppe ved Kartoffelkongen” eller bare ”runden ved Lammefjorden”. Runden ligger efter Hagested, hvor indbyggerne denne torsdag allerede havde pyntet op til årets Tour de France med flere gulmalede cykler i gadebilledet.
I løbet af efteråret flytter Mads Pedersen til Schweiz med sin kone. Nordvestsjællænderen har hidtil haft adresser inden for en radius af 20 kilometer i Tølløse, Holbæk, Lyndby, Lejre og Holbæk igen. I 2018 åbnede han cykelbutikken Empire Cycling i Tølløse, som hans far, Claus Pedersen, er daglig leder af.

PITSTOP

”Nu er det desværre ikke så tit, at jeg kører til bageren mere. Jeg skal jo tænke på vægten, og kaffe drikker jeg ikke,” siger Mads Pedersen. ”Men når jeg gør, er det de gode, gamle kendinge: Lejre-bageren, som forresten leverede vores bryllupskage, Svinninge-bageren i Fårevejle Stationsby og Knabstrup-bageren. Det er klassikerne, men det sker da, at man går sukkerkold et eller andet sted langt helvede i vold, hvor der er alt for langt til de kendte vandhuller, og så tager man det, der er.”

 

Nå, men tilbage til terrænet her. Hvor krydser din træningsrute og årets anden Tour-etape hinanden?

”Det er ikke så nemt at svare på, for min træningsrute kunne sagtens være præcis den samme som etapens. Bortset fra hovedvejen mellem Kalundborg og Korsør, som jeg ikke kommer særlig tit på, så er resten af ruten på de veje, jeg kører på flere gange om ugen. Så der er ikke mange overraskelser til mig den dag, hvad angår ruten. Men man kan selvfølgelig blive overrasket af så meget andet på anden etape af Tour de France. Som jo på en måde er første rigtige etape, da enkeltstarten i København kaldes for første etape og ikke prolog, som den plejer.
Så det er første etape med samlet start, og der ved vi af erfaring, at alle er vilde og blodige, og 200 mand tror alle sammen, at de skal vinde etapen, og så ryger de på røv og albuer hvert andet øjeblik, fordi alle vil frem. Det er faktisk det eneste, jeg kunne være bekymret for – at blive taget ned, eller endda ud, på grund af et af de der store styrt ved høj hastighed. Man kan gøre noget selv for at reducere risikoen, men lige meget hvad man gør, og hvor man sidder, så er risikoen der. Bare se i Circuit de la Sarthe, som jeg kørte i foråret og var sikker på den samlede sejr, og jeg lå i sjette position, da de væltede foran mig og tog mig ned, kun fire kilometer fra mål. Det mistede jeg den samlede sejr på. Det ville være en katastrofe, hvis sådan noget skete en af de første dage i Tour’en.”

Har du særligt fokus på at lave et godt resultat på den etape?

”Jeg har et særligt fokus på denne etape af flere grunde. For det første er det klart, at det betyder noget at køre verdens største cykelløb på sine egne veje, for det andet vil jeg rigtig gerne vinde den etape med afslutning på Storebæltsbroen. Det ville være noget helt specielt. Men den vigtigste grund til at have et særligt øje på den er, at jeg ser den som min største mulighed for at erobre den gule trøje.”

Hvordan det?

”Jeg satser alt på kun at tabe 10-12 sekunder på enkeltstarten i København. Kan jeg det, vil det med bonussekunder og en etapesejr kunne være nok til at tage den gule trøje. Det er det, jeg går efter, og det, jeg arbejder hårdt på at få til at lykkes. Realistisk set kan jeg nok ikke vinde enkeltstarten, men jeg har sat alle sejl til for at kunne køre så hurtigt som overhovedet muligt. Jeg har været i vindtunnel flere gange for at optimere mig aerodynamisk. Min position på cyklen, mit tøj, min hjelm, mine hjul og mine dæk. Alt er myrekneppet ned til mindste detalje.”

Hvordan vil du gribe etapen an taktisk?

”Det kan jeg ikke sige med sikkerhed, før jeg kender stillingen efter enkeltstarten. Hvis jeg ligger til inden for 10 sekunder, vil jeg som sagt gå efter bonussekunder, hvis jeg ikke gør, vil jeg spare benene til spurten om etapen. Så vil vi se på, hvem det er, der har trøjen, og hvordan vedkommende skal angribes. Taktikken bestemmes også af vejret. Jeg håber på en masse vind og regn, så vi kan bruge mit lokalkendskab til at lave rav i den de steder, hvor det gør mest ondt.”

Har du en fordel ved at kende ruten så indgående?

”Ja, det vil jeg mene. Der er selvfølgelig andre, der har kørt recon på ruten, men de kan ikke huske de små detaljer: Hvor vejen skifter retning, hvor vejen bliver smal, og hvor feltet vil blive trukket ud. Jeg kan køre den rute med bind for øjnene og kan ikke overraskes. Nu taler alle om broen og sidevind der. Men i Danmark er der nu engang oftest vestenvind, og det vil betyde, at det er mellem Kalundborg og Korsør, den rigtige sidevind er. Og så bliver det en lang finale.”

Hvad er dit overordnede mål med årets Tour?

”Det kan siges kort: at få den gule trøje og vinde en etape.”

 

Per Bausager, født 1956, er tidligere professionel cykelrytter og har kørt alle grand tours-klassikerne. Han deltog i Tour de France i 1979, men måtte udgå med 40 i feber ved starten til syvende etape. I dag er Bausager distributør af italiensk cykeltøj, cykelkommentator og -debattør samt medforfatter til flere cykelbøger. Han skriver for tiden på bogen ’Mads P. – Væddeløber & verdensmester’, som udkommer til oktober i år på Politikens Forlag.

HVEM VINDER TOUREN 2023?

VINGEGAARD, POGACAR ELLER EN HELT TREDJE?
Læs også