Søren Kragh Andersen

"Jeg kan godt lide at køre alene hjem. Det er superlirens for at være helt ærlig.” Søren Kragh Andersen vandt i 2020 to etaper i Tour de France og har øjnene rettet mod nye triumfer og den gule trøje i dette års løb.

Foto: A.S.O.S.: Charly Lopez
Af:
Kasper Steenbach
Foto:
Privat

”Jeg kan godt lide at køre alene hjem. Det er superlirens* for at være helt ærlig.”

Søren Kragh Andersen har gode minder fra Tour de France. I 2018 bar han løbets hvide ungdomstrøje i syv dage, og to år senere vandt han to etaper. Nu har den 27-årige fynbo rettet blikket mod enkeltstarten i København i årets udgave af det franske etapeløb. Ikke nødvendigvis for at vinde den, men fordi han øjner muligheden for, at et godt resultat kan bringe ham i den gule trøje en af de efterfølgende dage.

*Lirens er cykelrytterslang for god stil og kvalitet.

Hvornår begyndte du at cykle?

”Fra jeg var helt lille cyklede jeg rundt på vejene med min storebror, Asbjørn. Strib er jo ikke en stor, trafikeret by, så vi kunne godt køre lidt rundt i området, uden at vores forældre behøvede at være nervøse. Jeg begyndte at køre konkurrencer, da jeg var otte. Jeg så Asbjørn køre i et års tid, før jeg selv kunne få licens. Så får man et nummer på trøjen og kan køre løb. Det hele begyndte vist med, at Asbjørn var målmand på sit fodboldhold, men han ville hellere spille i marken. Det ville træneren vist ikke have, og så købte min far, der selv havde cyklet lidt som dreng, en cykel til ham.”

Hvornår fandt du ud af, at du var god til at køre på cykel?

”Som ung knejt var jeg aldrig den bedste, men jeg kunne godt vinde et cykelløb her og der. Som junior kørte jeg nogle rigtig gode løb i det, der hedder Fredsløbet – det var mit gennembrud på den internationale scene. Det har været i 2010 og 2011. Jeg drømte om at blive professionel, men der, hvor det begyndte at gå op for mig, at det måske kunne blive til noget, var, da jeg som tredjeårs-U23-rytter på TREFOR – Blue Water kørte nogle rigtig gode cykelløb internationalt. Det var også der, at der begyndte at komme interesse for World Tour-holdene. Indtil da havde det bare været en drøm.”

Kan du huske det første løb, du vandt?

”Jeg kan godt huske nogle af de første sejre. Men jeg husker især, hvor nervøs jeg var inden et løb. Jeg var supernervøs. Jeg var virkelig et konkurrencemenneske. Jeg husker tydeligt, hvor nervøs jeg var op til Tour de Himmelfart, som er et etapeløb for børn og unge i Jylland. Jeg var ved at pisse i bukserne. Jeg var nervøs for, at jeg ikke ville vinde. Hvis du spørger mine forældre, vil de sikkert kunne fortælle, at jeg ikke var til at være sammen med før løbene. Jeg kunne ikke sove om natten, hvis jeg for eksempel havde en afgørende enkeltstart dagen efter. Jeg kunne fandme ikke falde i søvn, fordi jeg var så nervøs.”

Søren Kragh Andersen er opvokset i Strib ved Middelfart på Vestfyn med sine forældre og sin to et halvt år ældre storebror, Asbjørn, og deres lillesøster, Ida. I dag er brødrene holdkammerater på det professionelle cykelhold Team DSM. Her er familien på ferie i Cap d’Agde i Sydfrankrig.

Hvordan vil du beskrive dig selv som rytter?

”Jeg vil gerne køre offensivt. Jeg vil gerne køre klogt. Jeg vil ikke køre med hovedet under armen – der skal være en mening med det, jeg gør i løbene. Jeg vil egentlig bare gerne køre de hårde finaler, de rigtig hårde cykelløb – det er dem, jeg drømmer om, og dem, jeg træner for. Jeg kan godt lide at køre alene hjem. Det er superlirens for at være helt ærlig. Det er også den måde, jeg skal vinde cykelløb på – det at køre væk i det rigtig hårde moment på en kuperet rute.”

Hvornår fandt du ud af, at det var det, du kunne?

”Jeg har altid været god til at køre opad, men jeg har aldrig været en rigtig bjergrytter. Jeg har altid været god på bakker og rullende terræn. Jeg var måske ikke helt klar over, hvor god jeg var til de her rullende bakker – det kom måske nok først senere. Tour de France var jo kulminationen på det – okay, jeg er virkelig god til det her. Men i 2020 i Paris-Nice, hvor jeg blev nummer 10 sammenlagt, blev jeg selv lidt overrasket over, hvor godt jeg kørte opad. I 2018 vandt jeg en kongeetape i Schweiz Rundt – det var i de store bjerge. Jeg vandt også efter en kort stigning i Tour of Oman i 2017 – det var måske der, at jeg som professionel fandt ud af, at, hov, jeg er faktisk god til at køre opad. Det passer mig godt, at en etape har rullende bakker. Det skal helst ikke være fladt, og det skal helst ikke være sindssyge bjerge.”

Og så skal du køre offensivt?

”Ja, det er nok vejen frem for mig. Der er mange andre, der er gode til det med de rullende bakker, men som også har en rigtig god spurt, og dem skal jeg komme i forkøbet.”

Hvor meget forbereder du dig på forhånd, og hvor meget kører du på intuition?

”Det er et godt spørgsmål, men forberedelserne er selvfølgelig vigtige. Lige nu er jeg på højdetræningslejr, og derefter skal jeg køre Schweiz Rundt, og hvis ikke jeg har forberedt mig ordentligt, så vil Schweiz Rundt gøre mig dårligere i stedet for stærkere. Jeg skal blive stærkere og stærkere til Schweiz Rundt og til Tour de France. Men når først forberedelserne sidder der, og jeg kommer ind i et flow i Tour de France, så har jeg forhåbentligt så gode ben, at jeg slapper af oppe i hovedet. Jeg er ikke sådan en type, der sidder og tænker: I morgen er min dag! Jeg skal hvile i min krop, hvile i mig selv, sætte mig op på cyklen, og så går jeg efter at gribe mulighederne, når de opstår. Jeg går efter at være så afslappet som muligt.”

På hvilken måde kan Schweiz Rundt gøre dig til en dårligere rytter – hvad mener du med det?

”Lad os sige, at jeg ikke har forberedt mig ordentligt hjemmefra. Hvis jeg ikke føler mig i form. Hvis jeg ikke er fysisk klar, så kan jeg blive for træt. Det kan også være hårdt at håndtere mentalt, og på det tidspunkt skal jeg gerne være on top of my game, så jeg kommer ud af løbet med selvtillid og ikke føler mig for træt. At jeg ikke er totalt smadret.”

Har du et særligt fokus i øjeblikket?

”Lige nu har jeg ikke så meget fokus på min vægt. Jeg fokuserer mest på power og kvalitet, og det er med henblik på at køre en god enkeltstart i København. Det handler om aerodynamik og power. Jeg fokuserer en hel del på mit enkeltstartcykelløb i den kommende tid. Det er en drøm for mig at gøre en god figur på den enkeltstart. Hvis man gør det, har man også en god chance for at køre i gult i hele den første uge, for der er ikke rigtig nogen bjerge. Det er jo alle cykelrytteres drøm at køre i den gule trøje.”

Hvilket resultat er ”en god figur”?

”Det bliver svært at vinde enkeltstarten, men målet og drømmen er top-fem. Det er det, jeg sætter næsen op efter.”

Har du nogensinde kørt det perfekte løb?

”Det er svært at komme udenom mine to sejre i Tour’en. Den første etape, jeg vandt, kørte ikke bare jeg, men hele holdet til perfektion. Det var virkelig teamwork og individuel klasse, der gik op i en højere enhed. Vi var et stærkt hold med mange stærke individualister, og rutprofilen passede faktisk til flere af os. Alle, der havde noget at skyde med, kørte sin chance, hele vejen frem til, at det lykkedes mig at køre væk.”

PITSTOP

Søren Kragh Andersen bor i Monaco, men hans kæreste er fra Luxembourg, og når han er på de kanter, tager han gerne en pause på træningsturen på kaffebaren Ready, der ligger i storhertugdømmets hovedstad. Den danske rytters standardbestilling lyder på en doppio macchiato og en croissant med chokoladefyld.

 
Siden han forlod indkørslen i Strib, har Søren Kragh Andersen ud over sine to etapesejre i Tour de France i 2020 – danskeren vandt 14. og 19. etape – blandt andet vundet tredje etape i Tour of Oman i 2017, Paris-Tour og sjette etape i Schweiz Rundt året efter samt fjerde etape i Paris-Nice i 2020. Kragh Andersen har stillet til start i Tour de France fire gange tidligere: Han blev nummer 52 i 2018, udgik året efter med siddesår efter 17. etape, opnåede en 58.-plads i 2020 og måtte forlade løbet på grund af tegn på hjernerystelse efter 13. etape sidste år.
Hvem kører sig på podiet?
Spil på løbets tre stærkeste ryttere!
Hvem snupper den hvide trøje?
Spil på ungdomskonkurrencen!
Læs også