V5

Find vinderne af 5 udvalgte løb

I V5 skal du finde vinderne af fem på forhånd udvalgte væddeløb, også kaldet afdelinger.

Det mindste beløb, der kan spilles for pr. kombination er 1 kr.!

Antallet af kombinationer finder du ved at gange antallet af markeringer i samtlige 5 afdelinger. F.eks. (1 x 2 x 3 x 4 x 5 = 120 kombinationer.)

Der er udbetaling, hvis man har 5 rigtige. Hvis ingen har 5 rigtige bliver der udbetaling for fire rigtige osv. I V5-spil udbudt af Danske Spil, hvor der gives gevinstgaranti, bliver der Jackpot hvis ingen kuponer har 5 eller 4 rigtige.

Hvis en af dine heste udgår, så får du en reservehest som erstatning. Enten vælger du selv dine reserver ved udfyldelse af kupon eller også indgår en reserve fra en reserveheste rækkefølge, som er baseret på de mest afkrydsede heste i den pågældende afdeling.

Hvis du vil have hjælp til at spille med i V5, så kan du købe en lynkupon, hvor du blot vælger et beløb at spille for.

Maxgrænser for antal systemer ved spil til Sverige

ATG har i V5-spillet en grænse for hvor mange systemer der må indleveres pr. konto, bane og spilleform. Dette gælder løb afviklet i Sverige og Danmark!

Der må maximalt indleveres 500 system i ét V5-spil. Spiller man et V5-spil for en rækkepris på 1kr., så tæller det som 1 system. Men spiller man f.eks. til en rækkepris på 5 kr., så tæller det som 5 systemer.

 

VEDRØRENDE RESERVEHESTE I V-SPIL

Hvis spilleren har markeret en hest som ikke stiller til start, erstatter spilsystemet denne hest med en reservehest.

Reservehestene tildeles efter hvor meget indskud der er gjort på de enkelte heste i det pågældende V-spil, når der er lukket for spil.

Det betyder at den hest som har mest indskud på sig bliver 1. reserve, den hest som har næstmest indskud på sig bliver 2. reserve osv.

Reserveheste tildeles ved at den først rangerede reservehest, kontrolleres mod den enkelte spillers markeringer i afdelingen.Har spilleren ikke markeret denne hest i forvejen, så tildeles han den hest. Har spilleren i forvejen markeret den pågældende hest, så kontrolleres den anden rangerede reservehest mod den enkelte spillers markeringer i afdelingen, og sådan bliver man ved indtil man kommer til en hest som ikke i forvejen er markeret på spillerens kvittering. Hvis systemet har gennemgået samtlige reserveheste i afdelingen, men spilleren fortsat har markeringer til gode, så gentages proceduren, hvor spilleren så vil få førstereservehesten på sin kupon 2 gange, og dermed kan spilleren opnå at ramme V-spillet mere end en gang