Pierre-Emile Højbjerg: En GREAT DANE

Et af historiens mest skandaleombruste verdensmesterskaber står for døren.

Forude venter fire ugers armlægning i Qatar, hvor de danske outsidere vil blive dirigeret frem af vores helt egen muskelmand: Tottenham-stjernen Pierre-Emile Højbjerg.

De seneste år har bevist, at det nu 27-årig energibundt med franske rødder er blandt landsholdets absolut største og vigtigste profiler med hans ustoppelige drive og evne til hele tiden at presse og løfte sig selv.

Som han har gjort, lige siden han første gang tonede frem i medierne som en 16-årig Brøndby-knægt, der netop havde skrevet kontrakt med selveste Bayern München.

”Jeg har da spurgt mig selv flere gange, hvad jeg egentlig har gang i. Men jeg tror, det er det bedste, jeg har gjort i mit liv. Der er hele tiden en grænse, der skal skubbes, og Brøndby var den højeste grænse i Danmark. Brøndby har været fantastisk, men jeg følte, jeg havde mere at give af mig selv. Grænsen skulle skubbes yderligere,” lød det dengang i interviewet til B.T.

En ung mand med et mission

Pierre-Emile Højbjerg fik ret. Teenageren blev mødt af en masse skepsis om, at skridtet til Bayern var for stort i så ung en alder, men som det skulle blive en vane, bulldozede han sig igennem alle barrierer.

17 år, otte måneder og otte dage gammel debuterede han for det sydtyske storhold, hvilket dengang gjorde ham til den yngste debutant nogensinde for Bayern München.

Såvel på og uden for banen fremstår Pierre-Emile Højbjerg i dag rolig, velovervejet og i balance. I fuld kontrol og med en pondus, der gør ham til en naturlig leder. Måske endda en fremtidig anfører på både klub- og landshold.

Modstand og modenhed

Da Pierre-Emile Højbjerg som bare 16-årig blev sendt ud på fodboldens internationale farvand, var det som en usleben diamant, der knoklede for at finde fodfæste blandt etablerede superstjerner.

Under ikoner som Jupp Heynckes, Mattias Sammer, Uli Hóeness og senere Pep Guardiola blev den unge midtbaneslider dog gradvist slebet til i Bayern uden at miste sig selv og den kant, der altid har været en motor for ham.

En profil under pres

Pierre-Emile Højbjerg var og er en ung mand på mission og med noget på hjerte. I dag i en mere skolet version end dengang, hvor han med sin umiddelbare ærlighed, store armbevægelser og åbenhjertige facon blev en darling blandt både fans og medier.

Som da han i 2015 modsatte sine egne landsholdskammerater i en skyttegravskrig mellem DBU og Spillerforeningen i en strid om økonomi.

”Kom nu, vi er nødt til at mande os op og stå sammen og tage sutten ud af munden. Vi vil alle sammen til EM i Frankrig. Vi må forstå, at det lige nu ikke er tid til barnelege. Jeg synes – med al respekt – at det er lidt useriøst,” lød det bramfrit fra den 19-årig landsholdskomet.

Den kritik gav rystelser i og uden for landsholdslejren, men Pierre Emile-Højbjerg stod fast og fandt sine ben igen.

Personlige udfordringer

Langt værre var det, da gulvtæppet blev revet væk under ham med faderens tragiske kræftsygdom.

Pierre-Emile Højbjerg var stadig teenager, da hans far blev ramt af kræft, og selvom både Højbjerg og Bayern München gjorde alt for at tilbyde den bedste behandling, fik sygdommen den værst tænkelige udgang.

Pierre-Emile Højbjerg var stadig i gang med at etablere sig på den internationale fodboldscene, men tabet af hans far, slog ham ud af kurs.

Det blev tydeligt for alle, da han kort efter sit store tab scorede sit første landskampsmål i en kamp mod Armenien i Parken. I et tv-interview umiddelbart efter kampen fik tårerne frit løb.

”Der, hvor sorgen rammer mig, det er der, hvor jeg scorer mit første landskampsmål. Hvis der var én i hele verden, jeg ville dele det med, så var det min far. Jeg fik så ondt i maven, og jeg fik det så dårligt. Jeg kunne ikke glæde mig over noget i månedsvis,” har Pierre-Emile Højbjerg efterfølgende fortalt i programmet Sat Af.

Pierre-Emile Højbjerg genfandt dog styrken og glæden ved spillet og brugte modgangen konstruktivt. Hans fars sygdomsforløb havde gjort ham til en mand.

Han havde passet, plejet og været der for sin far, og selvom det gav ar på sjælen, gav det også hår på brystet. Og ikke mindst en modenhed, der rakte langt over tallet på dåbsattesten.

Fremtidens udsigter

Siden dengang har Pierre-Emile Højbjerg arbejdet under Pep Guardiola, Morten Olsen, Ralph Hassenhüttl, José Mourinho, Åge Hareide, Antonio Conte og Kasper Hjulmand.

Han har spillet Champions League, VM-kvalifikation, været anfører for Premier League-klubben Southampton og en profil under EM-slutrunden sidste sommer.

Det er svært at begribe, at Østerbroknægten, der startede med at spille bold i BK Skjold sammen med barndomskammeraten Yussuf Poulsen, med sine 27 år kun lige er nået sin bedste fodboldalder.

Med sin tunge erfaring på den største scene og en støt stigende stabilitet er Pierre-Emile Højbjerg med tiden blevet et naturligt samlingspunkt både på klub- og landsholdsplan.

I Tottenham er danskeren altid en af de første på holdkortet, hvor hans betydning efterhånden er på niveau med stjerner som Harry Kane, Hugo Lloris og Son Heung-min.

Pierre-Emile Højbjerg er både oprydder, igangsætter, indpisker og i denne sæson tilmed assistmager og målscorer.

”Jeg kan kun sige positive ting om Pierre. Du ser en spiller, som forbedrer sig. Han bliver bedre og bedre. Jeg synes også, at han udvikler sin personlighed og også i kvaliteten i hans afleveringerne,” lød det for nylig fra hans ellers kræsne manager Antonio Conte.

”Han scorer mål og er ved at blive en komplet midtbanespiller. På et år - siden jeg ankom - er han én af de spillere, der har udviklet sig mest under mig,” lød det videre.

Spørgsmålet er så, hvor langt Pierre-Emile Højbjerg kan drive talentet. Dedikationen og viljen er der til overflod, og værktøjskassen er efterhånden godt fyldt efter mere end 10 år i international fodbold under adskillige toptrænere.

Det samme er rygsækken med dyrtkøbte erfaringer, som blandt andet tæller to år væk fra landsholdet.

Fra 2016-2018 så daværende landstræner Åge Hareide bort fra Pierre-Emile Højbjerg, fordi nordmanden følte, at hans unge midtbanespiller var ved at sætte sig selv over holdet. Samtidig gled Højbjerg ud af holdet hos Southampton, hvor han kæmpede med at finde sin rolle.

Men Højbjerg kæmpede sig atter tilbage. Han åd sig tilbage på klubholdet på den engelske sydkyst og overtog tilmed anførerbindet. Han blev umulig at komme udenom for Åge Hareide, der oplevede at få en Højbjerg version 2.0. tilbage i landsholdstruppen.

”Han kom tilbage i en helt anden udgave af sig selv. Det var ganske mærkeligt. Han er en selvstændig, god dreng, men han kom tilbage som far til et barn. Han var blevet gift. Og han kom tilbage som en, der virkelig gik op i holdet, virkelig forstod sin vigtighed for holdet,” fortalte Hareide i et længere interview til B.T. sidste sommer.

Pierre-Emile Højbjerg var blevet ældre og klogere på livet og sig selv. Livet kan slå knuder og gøre ondt, det handler om at lære af det.

”The best teacher in life is experience”, står der i landsholdsprofilens Instagram-præsentation.

Pierre-Emile Højbjerg har aldrig lagt skjul på, at landsholdet er det største. Som barn løb han og spillede bold på BK Skjolds baner på Østerbro, mens han drømmende kiggede op mod nationalarenaen.

Siden tog han turen op gennem ungdomslandsholdene, mens han i 2013 skabte overskrifter med sin forudsigelse om, at Danmark ville blive Europamester i 2020.

Siden kom A-landsholdsdebuten, det første mål og en status som en af holdets absolut største profiler.

Nu tager han til Qatar som det store omdrejningspunkt og en af Kasper Hjulmands forlængede arme, der skal svinge taktstokken fra sin centrale position på holdet.

En stjerne i Tottenham, en profil i Premier League og forhåbentlig også en magtfaktor under hele VM-slutrunden.

Uanset hvad er Pierre-Emile Højbjerg allerede nu en GREAT DANE.