FULHAM - LEICESTER

Fulham - Leicester

Fulham - Leicester

Fulham leverede en fin indsats på Old Trafford i Premier League-premieren, men tabte uheldigt med 1-0. Marco Silvas mandskab jagter dermed sæsonens første point lørdag eftermiddag, når oprykkerne fra Leicester med tre danskere på holdet gæster Craven Cottage.

Kampfakta:

  • Kampstart: Lørdag d. 24. august 2024, kl. 16:00
  • Sted: Craven Cottage
  • Dommer: TBD

3 overskrifter

  • Masser at tage med for Fulham
  • Leicester med stærkt comeback til Premier League
  • RedBull-kaninen Jamie Vardy kan endnu

Optakt:

Fulham startede sæsonen ud med en svær kamp ude mod Manchester United, men slap i den grad med æren i behold på Drømmenes Teater.

United tegnede sig godt nok for de største chancer i opgøret og vandt da også kampen klart på xG, men Marco Silvas mandskab var godt med i opgøret og havde af flere omgange i anden halvleg glimrende muligheder for at stikke kniven ind.

Det duftede længe af, at opgøret skulle ende 0-0, men med en scoring imod i 87. minut endte det i et bittert nederlag til The Cottagers.

Indsatsen på den svære udebane var dog glimrende, og med lidt mere skarphed på den sidste tredjedel af banen kunne Fulham snildt have raget point til sig.

Mens Fulham var godt med spillemæssigt mod Manchester United, var snakken lidt en anden for Leicester i hjemmekampen mod Tottenham.

Oprykkerne, som stillede til start med Hermansen på målet, og Vestergaard og Kristiansen i forsvaret, blev nemlig kørt ud af banen i første halvleg af veloplagte Spurs.

Dansker-klubben formåede dog mirakuløst at komme til pause nede med kun 0-1.

Et lille hvil og en RedBull til 37-årige Jamie Vardy gjorde underværker, og kort inde i anden halvleg kunne englænderen sende udligningen i kassen på et fint hovedstødsmål.

Den stilling holdt hele vejen hjem, selvom Tottenham var det klart bedste hold på banen. Spillemæssigt var det ikke helt fantastisk for Leicester, men 1 point i Premier League-comebacket mod seneste sæsons nummer 5 er i den grad godtaget.

Forventede startopstillinger:

  • Fulham (4-2-3-1): Leno - Tete, Diop, Bassey, Robinson - Pereira, Lukic - Traoré, Rowe, Iwobi - Muniz
  • Leicester (4-2-3-1): Hermansen - Justin, Vestergaard, Faes, Kristiansen - Winks, Ndidi - Fatuwu, Buonanotte, Reid - Vardy

Favoritværdighed:

Leicester er oprykkere og spås af mange en lang sæson med kamp for overlevelse. Derfor er Fulham også favoritter hjemme på Craven Cottage, men det betyder ikke, at der ikke kan blive spænding om udfaldet.

Hjemmeholdet mangler umiddelbart lidt offensiv pondus og kommer denne gang til at stå overfor et Steve Cooper-mandskab, som formentlig kommer til at pakke sig tæt om eget felt og lure på omstillinger.

Det stikker næppe helt af med målscoringen i dette opgør, som af den grund godt kan gå hen og blive en tæt affære.