Spillemyndigheden
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S

Udbydes af Det Danske Klasselotteri A/S

Spil sikkert med Spil-id

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
13.01.2023
Danske Spil: Otte ud af 10 tror på dansk håndbold-guld
I dag starter det danske håndboldlandsholds VM. Danmark er på forhånd udråbt til kæmpefavoritter til at vinde guldet. Og Danske Spils kunder ser ud til at være rørende enige – de er faktisk kun i tvivl om, hvilket hold Danmark skal slå i finalen.

Hvis man spørger Danske Spils kunder, hvem der bliver henholdsvis nummer 1 og 2 ved håndbold-VM, så svarer hele 80 procent af danskerne, at Danmark bliver nummer 1.

På spillet ’hvem bliver nr. 1 og nr. 2’, er 80 procent af indskuddene sat på en kombination med Danmark som vinder. Og af dem har 55 procent Frankrig som toer, 35 procent har Sverige som toer, og de sidste 10 procent fordeler sig på resten.

"Det er nu ikke så overraskende, for Hansen, Landin, Lauge, Gidsel, Pytlick og de andre danske håndbold-herrer er på forhånd historisk høje favoritter til at vinde VM-guldet,” siger oddssætter Peter Emmike Rasmussen fra Danske Spil.

Til gengæld er der noget, der tyder på, at den store favoritrolle har rykket rundt på svarene, hvis man holder sølvvinderen ude af spørgsmålet og kun spørger ’hvem vinder VM?’

”Hvis man kigger isoleret på vinderspillet, så er det lidt færre end to ud af tre af vores kunder, som har sat deres indskud på dansk guld. Det hænger formentlig sammen med, at der ikke er den store gevinst at hente på at spille på de hærdebrede, danske herrer som vindere, fordi Danmark er så store forhåndsfavoritter,” mener oddssætteren.

”Der sætter vi vores kunder i lidt af et dilemma, fordi oddset på dansk VM-guld ikke er højere, end det er: På den ene side ved vi, at vores kunder traditionelt gerne vil spille på dansk sejr, men på den anden side gør den danske favoritrolle så også, at der pludselig er tillokkende høje odds på konkurrenterne, og det er formentlig derfor, at nogle af vores kunder er gået efter de potentielt større gevinster, der ligger og venter, hvis Danmark – mod forventning – ikke vinder VM,” siger Peter Emmike Rasmussen.

”Man kan sige, at danskerne spiller mere med hjernen end med hjertet lige i dette tilfælde,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Danmark indleder turneringen med at møde upåagtede Belgien i en kamp, der fløjtes i gang kl. 20.30. En kamp, hvor man ikke kan spille på Danmark som vinder på grund af den enorme favoritværdighed.