Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
21.01.2023
Tronskiftet på håndboldlandsholdet nærmer sig – hvis man spørger kunderne hos Danske Spil
Mikkel Hansen har i årevis været den suverænt største stjerne på den danske håndbold-himmel, mens han har tordnet mål ind på samlebånd og været dansk topscorer ved de seneste mange slutrunder – men nu er tronskiftet tilsyneladende lige oppe over.

Og det kan de mærke hos Danske Spil – for kunderne har fornemmet, at fremtiden måske tilhører Mathias Gidsel.

”Vi kan se, at når det gælder topscorer-spillene på de enkelte kampe, så kommer der langt flere væddemål på Mathias Gidsel end på Mikkel Hansen. Og når det gælder den samlede danske VM-topscorer, så hedder indskuddene 70-30 i Gidsels favør over Mikkel Hansen,” siger oddssætter Peter Emmike Hansen.

Det er historisk, for hvis man på et hvilket som helst tidspunkt inden for det seneste årti har spurgt en dansk håndbold-tilhænger, hvem der var dansk topscorer ved den seneste slutrunde, så er svaret faldet prompte: Mikkel Hansen!

Mikkel Hansen har været topscorer ved stort set alle slutrunder i mands minde siden han toppede mållisten ved EM i 2010, så det er en langvarig epoke, der er ved at være slut, hvis man altså spørger Danske Spils kunder.

”Det var en tendens, vi så småt så allerede under sidste års EM, hvor der også begyndte at være mange, der spillede på Mathias Gidsel, men der var oddset på Gidsel også højere, hvilket har gjort det mere attraktivt at spille på ham,” fortæller Peter Emmike Rasmussen.

”I år var Mikkel Hansen kun svag topscorerfavorit før turneringen, og efter de første kampe er han blevet overhalet af Mathias Gidsel som topscorer-favorit med deraf lavere odds til følge, men danskerne spiller stadig mere på ham end på Mikkel Hansen. Til kampen mod Tunesien var der flere end dobbelt så mange, der spillede på Mathias Gidsel som topscorer som på Mikkel Hansen,” siger han.

Om det så er Gidsel eller Hansen, der banker flest mål ind i næste VM-kamp, kan man se i aften kl 20.30, når de store, danske drenge møder USA.