Spillemyndigheden
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S

Udbydes af Det Danske Klasselotteri A/S

Spil sikkert med Spil-id

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
26.10.2023
Finalevejen banet for Holger Rune – og for de trofaste fans
Den danske tennisspiller Holger Rune har fået hjælp fra uventet kant i ATP-turneringen i Basel – et par af de sværeste modstandere er nemlig røget ud. Formentlig til stor glæde for mange af Danske Spils kunder.

I månedsvis har danske tennisfans trofast holdt fast i at tro på sejren, hver gang Holger Rune er gået på banen. Og nu kan det være, at de endelig bliver belønnet for deres loyalitet. Holger Rune vandt sin kamp i første runde af ATP-turneringen i Basel, og det ser ud til, at de kommende runder også bliver til at overkomme for den danske tennisspiller.

”Til Holger Runes kamp mod Sebastian Baez i aften er 70% af indskuddene sat på dansk sejr. Det svarer meget godt overens med vores vurdering af favoritværdigheden. Når det gælder spillet om at vinde hele turneringen, så er hele 80 procent af alle indskud sat på Holger, og det, tror vi, er til gengæld lige optimistisk nok, når vi tager Holger Runes aktuelle form med i ligningen,” siger tennis-ekspert og oddssætter Peter Emmike Rasmussen fra Danske Spil.

”Men det kan jo også være, at Holger Rune er ved at komme ud på den anden side af sin spillemæssige krise, og så er det værd at bemærke, at både Sebastian Korda og Andy Murray, der på forhånd så ud til kunne at stå mellem Holger Rune og den samlede sejr, allerede er blevet slået ud af turneringen, så chancerne for dansk succes er blevet markant bedre,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Dermed har en stor del af kunderne hos Danske Spil formentlig også øget chancen for succes, for som det kom frem forleden, så har danskerne ikke tabt troen på Holger Rune, selv om det har knebet med spillet på banen.

Du kan følge kampen mellem Holger Rune og Sebastian Baez i aften på TV2 Play - eller direkte på Danskespil.dk eller via Danske Spils app.