Spillemyndigheden
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af det Danske Klasselotteri A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
28.10.2023
Vild start på weekenden: Vestsjællænder napper godkendt trøstepræmie i Eurojackpot
Førstepræmien blev ikke vundet ved fredagens Eurojackpot trækning, men en heldig vestsjællænder løber med andenpræmien og kan varme sig på hele 5.534.881 kroner i de kolde vintermåneder.

En heldig vinder fra Slagelse Kommune må have gnedet sig selv i øjnene, da vedkommende tjekkede sin kupon efter fredagens trækning i Eurojackpot. Der var nemlig en andenpræmie på 5.534.881 kroner og yderligere 72 kroner fra en 12. præmie på kuponen, som er købt via mobilen. Den samlede gevinst lyder altså på 5.534.953 kroner – en ganske godkendt trøstepræmie.

Det er altså ikke kun det forestående skift til vintertid, der kommer til at give den heldige vinder følelsen af flere lyse timer – mon ikke de 5.534.953 kroner også hjælper på det?

”Der skal lyde et kæmpestort stort tillykke til den heldige vinder. Det er skønt hver eneste gang, en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder en større præmie, så vi er sikre på, at overgangen til et liv som millionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Da der ikke var nogen vinder af førstepræmiepuljen, stiger puljen til tirsdagens Eurojackpot trækning til 215 millioner kroner.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderen, men vi ønsker vedkommende et kæmpestort tillykke.

Vindertal Eurojackpot, fredag uge 43:
6, 13, 15, 20, 40

Stjernetal Eurojackpot, fredag uge 43:
2, 8

Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 17 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.