Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
04.11.2023

Vinder 1.000.000 i Lotto: Bruger gevinsten på at mindes gamle dage

Østjysk pensionist vinder i Lotto og bruger pengene på at bygge garage til veteranbiler magen til dem, han gik og skruede på, da han var ung.

En ældre mand fra det østjyske har med en frisk Lotto million i banken fundet på en fiks måde at skrue tiden tilbage på. Han vil nemlig bruge sin gevinst på at udleve minderne fra sin ungdom, hvor han gik og skruede på tidens hotteste bil-modeller.

”Ja, jeg har en ide om, at jeg godt kunne tænke mig at bygge et værksted. Jeg er sådan en gørdetselv-mand, og jeg har kigget lidt på at købe en gammel bil, som jeg kan skrue lidt på,” forklarer manden.

Han er selv en ældre årgang, og han ved godt at ældre modeller kræver en ekstra kærlig hånd, og den glæder han sig til at give.

”De der gamle biler, dem kan jeg godt lide. De kan sgu ikke mere end alle andre, men for mig kan de noget. De ruster godt nok ad helvedes til, men de er ikke så dyre, så der skulle også være råd til lidt rustbeskyttelse,” griner han.

Inden han går i gang med at kigge bil-annoncer og bestille byggematerialer til det nye værksted, så skal han og kæresten dog lige på en romantisk getaway for at fejre milliongevinsten.

”Det er faktisk det eneste luksus, vi har tilladt os i første omgang. Det er jo ikke fordi vi er bund-nærige, men jeg tror lige, at jeg skal vænne mig til at have vundet så mange penge,” siger han.

Om Millionærgarantien

Millionærgarantien har levet op til sit navn siden 2015: Garanteret, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Millionærgarantien har siden 2015 gjort over 700 spillere til millionærer - og der trækkes fortsat to nye hver eneste uge.