Spillemyndigheden
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S

Udbydes af Det Danske Klasselotteri A/S

Spil sikkert med Spil-id

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
10.12.2023
Kæmpe adventsgade: Fynbo snupper 10.000.000 kroner
Danske Spil drysser julestemning ud over nye millionærer fra både Jylland, Fyn og Sjælland efter lørdag aftens trækning i Lotto. Den største julegave gik til Fyn, som løber med den store førstepræmiepulje.

Et sted på det vestlige Fyn vågner et heldigt asen til noget af en gave denne 2. søndag i advent. Vedkommende har nemlig, via sit abonnement, købt en Lotto kupon, som rammer de syv rigtige, der udløser førstepræmiepuljen på 10.000.000 kroner.

Det er dog ikke kun på Fyn det tegner til at blive en ekstra god jul, for selvom man ikke lige rammer syv rigtige, kan kuponen alligevel være mange penge værd. Det kan både en nordsjællænder og en midtjyde skrive under på. De blev nemlig udtrukket som ugens vindere i ekstratrækningen ’Millionærchancen’.

Den første vinder er fra Midtjylland og har købt sin kupon via abonnement. Der triller altså 1.000.000 kroner ind på kontoen lige i tide til julegavesæsonen. Den anden vinder er fra Nordsjælland og har købt sin kupon via web. Der var desuden en gevinst på 140 kr. på kuponen, så nordsjællænderen kan altså stoppe hele 1.000.140 kroner i julesokken.

”Det er en skønt at dele gevinster ud til glade danskere. Vi bliver altid glade, når nogen vinder i vores lotterier – selvom det sker flere gange hver uge. Vinder man et stort beløb hos Danske Spil, står vores særlige rådgivere klar til at sikre, at man får en god start på livet som nyslået millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Danske Spil har ikke talt med vinderne endnu, men ønsker dem naturligvis begge tillykke.

Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.

Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.

Lotto, vindertal, 9. december

2, 8, 9, 10, 22, 30, 34

Lotto, tillægstal, 9. december

18