Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
12.02.2023

Danske football-fans splittede før tæt Super Bowl

Eksperterne forudser en uhyrligt tæt affære, når årets Super Bowl spilles i Arizona, og de danske football-fans er også delt på midten, når det gælder om at forudsige en vinder af det traditionsrige opgør.

Det er kun sket én gang tidligere, at Super Bowl – finalen i det amerikanske football-mesterskab – er blevet afgjort i overtid. Men spørger man danskerne og Danske Spil kunne det godt ske igen, når årets Super Bowl afgøres natten til mandag. Samtidig er de danske Oddsere fuldstændig delt på midten i forhold til, hvilket mandskab, der står med trofæet efter nattens dyst. 

 ”Vi har fået stort set identiske væddemål ind på de to hold – næsten 50/50 - hvilket matcher den vurdering, vi har af de to hold. Philadelphia Eagles har nok det bedste hold, men står til gengæld over for ligaens nykårede MVP, quarterbacken hos Kansas City Chiefs, Patrick Mahomes. Det ligner en meget, meget tæt kamp." siger Daniel Jensen, oddssætter hos Danske Spil. 

Oddsene hos Danske Spil på de to hold er også næsten lige. Spiller man på Philadelphia Eagles som vinder, får man pengene 1,80 gange igen, og et væddemål med Kansas City Chiefs som vinder giver indsatsen 2,02 gange igen. 

”De to hold har længe været favoritter til at mødes i finalen, så det er faktisk et meget åbent spørgsmål, om Eagles tager Vince Lombardi-trofæet for anden gang, eller om det skal være superstjernen, Patrick Mahomes, der vinder sin anden Super Bowl-ring på fire sæsoner. Det er lidt som at forudsige, hvilken vej bolden hopper, når den lander på spidsen,” siger Daniel Jensen. 

Og når nu kampen tilsyneladende kan gå begge veje – så kan den måske også gå en tredje vej: Ende uafgjort efter fire quarters, hvorefter det hele skal afgøres i overtid. 

Det er dog kun sket en enkelt gang i de hidtidige 56 finaler – tilbage i 2017, hvor New England Patriots vandt 34-28 over Atlanta Falcons. 

Spiller man på, at det sker igen i år, så giver Danske Spil 12,50 gange pengene igen. 

Super Bowl kan følges på TV2 og TV2 Play natten mellem søndag og mandag.