Spillemyndigheden
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af det Danske Klasselotteri A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
25.02.2023
Slut med bekymring: Lotto-vinder får opfyldt stor drøm
En mand fra Region Hovedstaden behøver ikke længere vende og dreje hver en mønt, efter at han har vundet 1.000.000 kroner i Lotto. ”Jeg har bare den der dejlige følelse i maven - en følelse af frihed,” siger manden.

En ny bil? Et nyt hus? En luksusrejse? Kaviar og champagne?

Med en Lotto-gevinst på en million kroner kan man indfri en masse drømme, men for en Lotto-vinder fra Region Hovedstaden, var den største drøm allerede gået i opfyldelse, så snart pengene var gået ind på kontoen.

”Helt seriøst, så har jeg bare altid drømt om at have nok til at stå på den fordømte konto, så jeg ikke skal gå og spekulere og bekymre mig. Og det har jeg da fået opfyldt til fulde,” siger manden, som gerne vil være anonym.

Det er ikke fordi, at han før gevinsten var fattig eller manglede noget, men alligevel.

”Det hænger sammen derhjemme, men så meget har vi heller ikke at rutte med og vi måtte da vende og dreje pengene i de fleste situationer. Så en gevinst på en million kroner gør da nogle ting nemmere,” siger han.

Prøver igen

”Det er dejligt: Det giver en frihed til at gøre, hvad man vil, hvor vi før måtte sige ’arh, skal vi ikke lige vente lidt’. Ja, jeg har bare den der dejlige følelse i maven - en følelse af frihed.”

I første omgang skal pengene stå på kontoen, men der skal de ikke blive allesammen

”Det er da en uventet gave og der kommer nok nogle andre drømme, der skal opfyldes. Vi skal nok få glæde af den million! Vi har en hverdag, som vi godt kan lide, men nu kan vi jo ligesom spæde lidt op på den,” siger han.

”Jeg har ellers aldrig rigtigt troet på, at det kunne lade sig gøre, men nu kan jeg bekræfte, at der ER nogen, der vinder i Lotto, så det skal vi da prøve igen,” griner han.

Om Lotto

Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.