Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
05.02.2023

Ti heldige danskere deler aftenens Lotto-gevinst på 10 millioner kroner

Ti danskere var gået sammen om en Lotto-kupon til aftenens trækning, og de er nu de heldige vindere af 10 millioner kroner, som bliver fordelt ligeligt mellem dem.

En kupon med de syv vindertal er grunden til, at ti danskere kan stå op søndag morgen som nybagte millionærer. De ti nye vindere havde spillet sammen om en kupon, som de havde købt i Munkekiosken i Dyssegård.

Udover den store gevinst på 10 millioner kroner var der også yderligere gevinster på 16.814 kroner. Den totale gevinst på kuponen blev derfor 10.016.814 kroner, som bliver delt ligeligt mellem de ti personer. Alle vinderne kan derfor se frem til hver at modtage 1.001.681,40 skattefrie kroner.

Det er ikke første gang, der er blevet købt en kupon med en stor gevinst i Munkekiosken i Dyssegård, men det er nu tredje gang. Den første gang var i 2015, hvor en dansker var den heldige vinder af 6.079.866 kroner. Den anden kupon blev købt i 2019, hvor der var en vinder af Millionærgarantien og modtog derfor 1 million kroner.

Der var ikke kun ti nye vindere i Lotto denne weekend, Danmark har nemlig fået hele tolv nye millionærer efter aftenens trækning, da der også blev fundet to vindere af Millionærgarantien.

”Det er altid dejligt at se så mange vindere af vores lotterier – også selvom vi er vant til det, da der hver evig eneste uge kommer flere, nye millionærer til. Det kan være en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at få millioner af kroner ind på kontoen, og derfor gør vi meget ud af at give specialiseret rådgivning til dem, der er så heldige. Det gør vi for at sikre, at vinderne får taget godt hul på den nye tilværelse som millionær eller endda multimillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

De to vindere af Millionærgarantien

Vanen tro blev der lørdag aften også trukket to vindere af Lottos Millionærgaranti, som hver modtager 1 million kroner. Det er nemlig ikke kun rækkerne med de udtrukne Lotto-numre, der kan være gevinst på.

Den første vinder af Millionærgarantien havde købt sin kupon i Tvedvej Nærbutik Kolding. Aftenens anden vinder havde købt sin kupon i SuperBrugsen Rudkøbing.  

Danske Spil har endnu ikke talt med aftenens vindere, men ønsker dem alle et stort tillykke.

Vindertal Lotto, 4. februar

12, 16, 18, 21, 23, 25, 33

Tillægstal Lotto, 4. februar

15

 

Om Lotto

-   Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.

-   Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.

-   Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

Om Millionærgarantien

Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført - været mere end 700 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge