Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
27.04.2023

Danske Spil: Forsvarende mestre storfavoritter til at genvinde DM i padel

I den kommende weekend bliver der spillet DM i Padel i Aarhus, og ifølge Danske Spils padel-ekspert og oddssætter bliver trofæet stående, hvor det er: Favoritterne er nemlig det samme par, som vandt sidste år.

De bor i København, men de kommer begge oprindeligt fra Århus, og i weekenden tager de tilbage for at vinde Danmarksmesterskabet i padel. Igen! 

Esben Hess-Olesen og Nils Skajaa er dansk padels powerpar. De har sammen vundet DM tre gange, og spørger man Danske Spils oddssætter Jan Trier, så gør de det igen i weekenden. 

”Esben Hess-Olesen og Nils Skajaa ligger nummer et og to på den danske rangliste, og de er helt naturligt også vores storfavoritter til at tage DM-titlen i Århus. De har begge en fortid som tennisspillere, hvor de kæmpede for at tilhøre eliten, blandt andet i en årrække på college i USA. Siden de har taget springet over til padel er de begge helt ubetinget en del af eliten der. De har allerede vundet DM flere gange, og vi tror, at de gør det igen,” siger Jan Trier, der er oddssætter og padel-ekspert hos Danske Spil. 

Det er forholdsvist nyt, at Danske Spil sætter odds på padel-sporten, og man er indtil videre den eneste udbyder i branchen med fokus på det meget populære spil.

”Padel er vokset med eksplosionsagtig fart de sidste par år og efterhånden er det en folkelig sport på linje med badminton og tennis. Det er dog ikke kun Hr og Fru Danmark, der fylder padel-banerne for sjovs og motionens skyld efter arbejde. Der er også en voksende, seriøs elite, som virkelig tager sporten alvorligt, og derfor sætter vi odds på en officiel begivenhed som DM,” siger Jan Trier. 

Hos kvinderne har Danske Spils oddssættere fået en lidt sværere opgave. De danske mestre de seneste to år - den tidligere bordtennisspiller Mie Skov og makkeren Gitte Haxen – er nemlig gået hvert til sit, og hvem skal man så kalde favorit?  

“Det er jo en pudsig situation, at de sædvanlige vindere er splittet op, og som oddssætter er det en svær opgave, når man ikke på samme måde ‘bare’ kan læne sig op ad de seneste års resultater. Vi vurderer dog, at Gitte Haxen, med sin nye makker Carla Rodriguez Sanchez, er kneben favorit foran Mie Skov og Maria Rasmussen. Men igen, det kan godt gå hen og blive tæt,” siger Jan Trier. 

Første runde ved DM spilles fredag aften. Lørdag spilles anden runde og kvartfinalerne, mens der er semifinaler og finaler på søndag. 

 

 

Odds på DM i padel, herrer: 

 

Esben Hess-Olesen/Nils Skajaa 2,10 

Emil Hansen/Marc Møller 4,50 

Sofus Enrum/Nikolaj Søgaard 6,00 

Emil Okkels/Mads Elholm 7,00 

Mads Laudrup/Martin Monrad 8,00 

 

Odds på DM i padel, kvinder: 

 

Gitte Haxen/Carla Rodriguez Sanchez 1,85 

Maria Rasmussen/Mie Sjov 2,15 

Nicoline Pihl/Trine Bassett 6,25