Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
11.05.2023

Danske Spil og kunderne enige: desværre ingen dansk finaleplads i meget tæt Eurovision

Danske Spil tror ikke på en finaleplads til det danske bidrag ved det internationale melodigrandprix. ”Vi tror ikke på en dansk finaleplads i år, men det kan godt blive en virkeligt tæt afgørelse,” vurderer oddssætter hos Danske Spil.

Der kan være grund til gedigne hjertesorger for sangeren Reiley, når han stiller i aften op til Eurovision for Danmark med sangen ’Breaking My Heart’: Ifølge Danske Spil ser det nemlig svært ud i aftenens semifinale.

”Vi vurderer, at Reiley kun har en lille chance for at gå videre fra aftenens semifinale. Vi tror dermed ikke på en dansk finaleplads i år, men det kan godt blive en virkelig tæt afgørelse. Der er 10 deltagere, der går videre til finalen, og meget kan ske under showet, men det ser desværre lidt for spændende ud for Reiley,” siger oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen, som har fulgt Eurovision tæt de sidste 20 år.

Han vurderer, at Reileys chance for at nå finalen hænger meget nøje sammen med, hvordan det går for de nærmeste konkurrenter:

”Vi forudser, at kampen om den afgørende 10.plads i semifinalen står mellem Danmark, Estland, Albanien og Grækenland, og lige nu hælder vi altså mest til, at det opgør ender med dansk nederlag,” siger han forsigtigt.

Han tilføjer, at Danske Spil er stille pessimist, så billedet er det samme hos kunderne, når man kigger på spillet ’Kommer Danmark i finalen? Ja/nej’.

”40 procent af indskuddene på spillet er sat på en dansk finaleplads, mens 60 procent er sat på, at Reiley ikke kommer videre fra aftenens semifinale, så kundernes tiltro til Danmark er omtrent på højde med vores,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Det er i øvrigt lidt nyt, at Danske Spil og Danske Spils kunder er enige, når det gælder Eurovision. 

”Sidste år troede vi ikke på en dansk finaleplads, men det gjorde kunderne: Langt de fleste indskud sidste år kom på, at Danmark ville gå videre, men fordi vi ikke troede på, at Danmark kom i finalen, var oddset op til semifinalen højere, og måske var der derfor flere, der spillede på det udfald,” forklarer Peter Emmike Rasmussen.

Sidste år var det Danske Spil, der fik ret, da det danske bidrag Reddi røg ud efter semifinalen – hvem får ret i år?

Semifinalen med dansk deltagelse løber af stablen klokken 21 torsdag aften og kan følges på DR. Finalen – måske med dansk deltagelse – afgøres lørdag aften.

Odds på Eurovision 2023:

Kommer Danmark i finalen?

Ja: 2,10

Nej: 1,67

Odds kan ændre sig.