Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
24.05.2023

Glad vinder af 100.000 skrabekroner: ”Folk ville tænke, jeg var sindssyg sådan at løbe nøgen rundt og juble på græsplænen – så det lod jeg være med…”

En kvinde fra Sydsjælland vidste ikke helt, hvordan hun skulle fejre det på en passende måde, da hun vandt 100.000 kroner på et Quick skrabelod.

Det er ikke alle, der er lige gode til tal. En kvinde fra Sydsjælland har dog en helt særlig slags tal, som hun ikke er så god til:

”Jeg er utrolig dårlig til tal. I hvert fald, når det gælder sådan nogle beløb. Og i hvert fald, når det er til mig!” fortæller hun med et grin, da hun skal fortælle om den ’helt ok’ tirsdag for nyligt, hvor hun havde købt et Mega Månedsløn-skrabelod.

”Jeg troede først, at der stod 100 kroner, men så kiggede jeg én gang mere, og så slår det mig, at der er sgu da TRE nuller efter den prik der,” fortæller kvinden, som altså ikke havde vundet 100,00, men 100.000 kroner.

Det turde hun dog endnu ikke selv tro på, så hun ’ringede til en ven’.

”Så tager jeg et screenshot af kuponen og sender den til min mand og spørger: ’Hvad står der?!?’ Så ringede jeg til ham og bad ham læse, hvad der stod på billedet. Jeg stod jo og rystede. 100.000 er jo mange penge og jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde, og så siger han bare: ’Tillykke skat! Der står 100.000 kroner!’,” fortæller kvinden, som nu stod med et nyt problem: Hun var alene hjemme, så hvordan skulle hun fejre, at hun lige havde vundet 100.000 kroner?

”Min mand var sammen med sine kollegaer og kom først hjem senere, så jeg var alene hjemme. Jeg sad her mutters alene og havde ingen af fejre det med, så i første omgang var der jo ikke den store jubelscene,” siger hun og tilføjer med et grin:

”Jeg tror også, at folk ville tænke, jeg var sindssyg sådan at løbe nøgen rundt og juble på græsplænen – så det lod jeg være med…” fortæller hun.

Om Quick

Quick er Danske Spils navn for de populære skrabelodder, som danskerne har kunnet købe siden 1992. Quick tilbyder spil af mange slags og størrelser - og med både mindre og store præmier på spil. Et af de mest populære Quick-skrabelodder er den klassiske røde skrabejulekalender, som er blevet en fast juletradition for over 2 millioner danskere. Man kan også skrabe alle Quick-skrabelodderne online på danskespil.dk.