Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
24.06.2023

For første gang i 270 år: Klasselotteriet har aldrig før udbetalt så mange penge som i juni måned

I juni måned blev der udbetalt 46 millioner kroner i gevinster til deltagerne i Klasselotteriet. Det er rekord i det gamle lotteris 270 år lange historie.

I 270 år har Klasselotteriet måned efter måned efter måned uddelt millioner af kroner til danskerne: Men aldrig før i lotteriets meget lange historie, er der blevet udbetalt så meget som i juni måned 2023. I alt har Klasselotteriet udbetalt 46 millioner kroner i juni, og det er rekord for en enkelt måned.

En af de mange heldige juni-vindere er en ældre kvinde fra Nordjylland, der i årevis har spillet med i Klasselotteriet.

“Jeg har haft nogle kvarte lodsedler i mange år. Det pudsige er, at jeg lige havde tænkt, at jeg aldrig ville vinde andet end småbeløb, så jeg overvejede egentlig at stoppe,” fortæller kvinden.

“Jeg tjekker aldrig numrene i avisen. Aldrig! Men så fik jeg en mail fra Klasselotteriet, hvor der stod et beløb, jeg havde vundet. Jeg kiggede lidt på det, og jeg troede først, at det var 425 kroner - men så var det 425.000 kroner! Så nu vil jeg ikke opsige mine lodder, nej, Nu er der jo gået hul på bylden, så kan det være, at jeg vinder igen,” siger kvinden grinende.

Hun har endnu ikke besluttet sig til, hvad de mange penge skal gå til, for hun mangler ikke rigtigt noget, som hun siger. Men hun fortæller, at hun har en dejlig familie med både børn og børnebørn, og de skal i hvert fald nyde godt af gevinsten. 

“Ja, de skal have nogle større julegaver i år,” lover hun.

Ifølge Danske Spil er det et tilfælde – og sådan set rent held - at udbetalingen i juni har sat rekord. 

”Klasselotteriet er efterhånden et halvgammelt, rutineret lotteri, og så er det da forfriskende at se, at det stadig kan overraske os på den måde. Det er jeg sikker på, at de mange danskere, som måned efter måned spiller med i Klasselotteriet også vil være enige i, og jeg er sikker på, at de 46 millioner kroner nok skal nå ud og bringe glæde i alle hjørner af Danmark,” siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Klasselotteriet.

Er man så heldig at vinde i Klasselotteriet, får man i øvrigt noget til fælles med selveste H.C. Andersen – forfatteren vandt nemlig 500 rigsdaler i Klasselotteriet den 15. november 1873 på sit lodnummer 41.214.

Om Klasselotteriet

Klasselotteriet er Danmarks ældste lotteri, og har fejret millioner af vindere siden grundlæggelsen i sommeren 1753. 

Hver måned spilles der om en ny gevinstpulje på hele 52 millioner kr. – og der trækkes 40.000 glade vindere hver gang.

Der er fem trækningsdage om måneden - fra den 15. til 19. Det betyder, at man dermed har 5 chancer for at vinde pr. lod pr. måned.

Hver gevinst over 200 kr. fratrækkes gevinstafgift på 15 % inden udbetaling.