Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
01.08.2023

Vanvittige 620 millioner i puljen i Eurojackpot: Vinderen kan forlænge sommerferien uendeligt

Er du trist over, at sommerferien er slut? Fortvivl ikke: Med hele 620 millioner kroner i førstepræmiepuljen i aften byder Eurojackpot på den perfekte kur mod sommerferieblues og en oplagt mulighed for at forlænge ferien lige så længe, det skal være.

Sommerferien er så småt forbi for de fleste af os, og dermed er det højsæson for at sidde på kontoret og drømme sig tilbage til ferien under varmere – og mindre regnfulde – himmelstrøg. Og når der samtidig er 620 millioner kroner på spil i aftenens trækning ved Eu-rojackpot, kan man godt tillade sig at lade drømmene blive endnu større…

En undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Danske Spil viser, at det først og fremmest er ’rejser’, som danskerne ville bruge pengene på, hvis de vandt den helt store gevinst i lotteriet, men hvor længe kan man egentlig rejse for 620 millioner kroner?

Ifølge Danmarks Statistik er den spanske ferieø Mallorca danskernes foretrukne rejsemål, og her koster en uge med all inclusive for to voksne og to børn gerne omkring 20.000 kroner. Skal der brændes 620 millioner kroner af på den måde, så er der råd til at forlænge ferien i rundt regnet 31.000 uger, dvs. små 600 år. Man kan selvfølgelig også invitere venskabskredsens nærmeste 31.000 børnefamilier med i den ene uge…

Foretrækker man at være helt alene med familien, så kan man selvfølgelig også købe sin egen, private ø. Der er masser af øer til salg rundt omkring i verden. For eksempel øen Pumpkin Key i ø-kæden Florida Keys, som ligger bare 10 minutters helikopter-tur fra Miami Beach.

Trope-øen er på 26 hektar og huser blandt andet en lækker villa med tre soveværelser og alle tænkelige bekvemmeligheder. Ifølge mægleren skulle der desuden være mulighed for at anlægge en landingsbane på øen.

Pumkin Key står godt nok lige nu til 633 millioner kroner, men mooon ikke der kan pruttes lidt om prisen?

Men mindre kan selvfølgelig gøre det, og der er såmænd også en dansk ø til salg for tiden: Barneholm i Nakskov Fjord er lige nu til salg for bare 18 millioner kroner. For sådan et greb i lommen får man 8,5 hektar helt privat ø med en bolig ”et stenkast fra vandet” på 308 kvadratmeter.

Der er ikke bopælspligt på øen, så når ø-skødet er skrevet under, er der stadig rigeligt med råderum til ekstra sommerferie-indkøb, hvis man for eksempel alligevel vil have et mindre sommerhus under sydens sol.

”I Danske Spil synes vi, det er rigtig spændende, at puljen er så stor, og vi håber på, at en dansker kan vinde den helt store gevinst og forhåbentlig rejse lige derhen, hvor de drømmer om. Med en mulig gevinst på 620 millioner kroner er én ting sikkert: Man kan tillade sig at drømme stort. Vi glæder os til at følge trækningen på tirsdag og til at se, om vi lige som sidste sommer igen får lov at udbetale en kæmpegevinst til en dansker,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Der er frist for at deltage i lotteriet kl. 19.00 i aften.