Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
23.08.2023

Pensionist skraber sig til 1,2 millioner og køber straks Othellolagkage til alle

Det, der bare skulle have været en stille og rolig tur på den lokale café, udviklede sig til noget helt specielt for en heldig midtjyde.

Forestil dig, at der hver eneste måned de kommende 10 år vil tikke 10.000 ekstra kroner ind på din bankkonto. For en ældre mand fra Horsens Kommune er det ikke længere noget, han kun behøver at drømme om. For nylig skrabede han sig via Mega Quick nemlig til en gevinst, der over de næste 10 år løber op på 1,2 millioner skattefri kroner.

-Det er jo helt vanvittigt, og det er jo ikke lige noget jeg har prøvet før. Men det er vist meget godt at pengene kommer ratevis. Ellers have jeg slet ikke kunnet styre mig , griner manden.

Den store vinder køber ofte skrabelodder i den samme kiosk, og skraber bagefter loddet i en kaffeudskænkning, der ligger lige overfor. Vinderen har valgt at være anonym – så vidt det nu kan lade sig gøre.

- Ja altså, det er jo ikke fordi, det som sådan er hemmeligt mere. Hele byen vidste det jo dagen efter, fordi jeg skrabede den nede i caféen og så gik snakken hurtigt, griner den glade vinder.

Blomster til forhandleren

Selvom manden godt vidste at han havde vundet en af de helt store præmier, skyndte han sig alligevel at få den dobbelttjekket i kiosken, hvor han lige havde købt kuponen.

- Så pigen i kiosken tjekkede den og kunne se, at den var god nok. Så sagde hun, at jeg måtte købe nogle blomster til hende, for hun havde jo valgt kuponen til mig. Så jeg gik lige hurtigt over på tanken efter nogle til hende, for det var jo rigtig nok, smågriner den ældre mand.  

Forhandleren var dog ikke den eneste, der blev forkælet af den gavmilde vinder. Han købte nemlig othellolagkage til hele banden, da han gik tilbage over på caféen.

Hvad gevinsten skal bruges på – udover kage og blomster - er allerede så småt ved at blive planlagt. En del af pengene skal gå til sønnen, mens resten skal gå til at forsøde tilværelsen.

- Jeg er jo gået på pension for mange år siden, så på den måde er det ikke, fordi jeg har behov for det store. Men måske en ny bil, og så skal jeg i hvert fald på en af de der grupperejser til efteråret, hvor man rejser ned til varmen sammen med en masse andre enlige. Det er jo lidt hyggeligere, slutter den glade vinder.

Om Mega Quick loddet

I Mega Quick, som er et af de mest populære skrabelodder hos Danske Spil, har man fire chancer for at vinde. To af chancerne er klassiske skrabelodsfelter, hvor man skal skrabe tre ens symboler eller beløb i det samme felt.

I de to øvrige felter kan man skrabe sig til en ekstra månedsløn i enten 7, 9, 10 eller 13 måneder.