Lotto har eksisteret siden 1989, og har en stor stjerne hos danskerne, hvor mange sidder i spænding, når tallene trækkes hver lørdag aften. Sidste år blev hele 171 danskere millionærer ved at spille Lotto, men med nyudviklingen, som træder i kraft 1. september, forventer Danske spil at runde et skarpt hjørne på mere end 200 nye Lotto millionærer på et enkelt år.
Siden Lotto for 34 år siden første gang så dagens syn, er der sket flere store ting. I en længere årrække kunne man se diverse notabiliteter trække Lotto tallene i den bedste sendetid på en landsdækkende tv-station. I mellemtiden er Lotto dog også blevet digitalt, og man har fået muligheden for at spille med via et PLUS abonnement. Desuden er førstepræmiepuljen i Lotto gennem årene øget fra lidt over 1 million kroner i 1989 til nu 8 millioner kroner, ligesom der tidligere er indført en millionærgaranti.
”Vi har et stort ønske om at forny os løbende, så det populære lotteri altid er relevant for danskerne og giver dem garanti for masser af drømme og store gevinster. Senest har vi lanceret Det Store Jule Lotto, hvor vi den 25. december trækker lod om 25 gange 1 million kroner, og nu giver vi så danskerne endnu flere chancer hver måned for at vinde de helt store gevinster i Lotto. Vi forventer med de nye ændringer, at mere end 200 danskere årligt vil vinde en million kroner eller mere i Lotto, og vi er glade for, at endnu flere nu får mulighed for at opfylde deres drømme,” forklarer Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Tre millionærchancer på samme række i stedet for to
Helt konkret sker der det, at man indfører Super Millionærchancen, hvor der ved den sidste trækning i måneden fast trækkes lod om ekstra 5x1 million kroner blandt alle månedens spillede rækker. Der er altså 5 ekstra, nye milliongevinster hver måned og dermed 60 i alt om året. Derudover består Millionærgarantien (som skifter navn til Millionærchancen), som sikrer, at der ved hver lørdagstrækning fast findes to vindere af 1 million kroner blandt alle ugens spillede rækker. Alt i alt er der således tre chancer, mod tidligere to, for at blive millionær - på en og samme række. Og samtidig hæves præmien for 4 rigtige Lotto tal fra 60 til 70 kroner.
Samtidig med, at førstepræmiepuljen stiger og der bliver flere millionærchancer, ændres prisen på en Lotto række fra 6 til 7 kroner. Prisen på en række i Lotto blev sidst ændret i 2021, og før det i 2017.
”Vi er rigtig glade for at kunne give endnu flere chancen for at vinde en milliongevinst her hos os. Vi giver danskerne et endnu bedre Lotto med flere chancer for at vinde de helt store gevinster, og samtidig justerer vi prisen på en række. Vi glæder os utrolig meget til at ringe til endnu flere danskere og fortælle dem, at de er blevet millionærer – det er en fest hver eneste gang, også selvom vi gør det hver uge,” siger Malene Mølgaard.
Den første trækning i det ”nye” Lotto med endnu flere millionærchancer finder sted lørdag aften d. 2. september. Ændringerne i både pris og gevinster træder i kraft efter trækningen lørdag aften d. 26. august.
Om ændringerne
Om Danske Spil
Danske Spil er danskernes eget spilselskab, og er ejet af den danske stat (81%) og idrættens organisationer (DIF 9,5% og DGI 9,5%).
Formålet er at være til glæde og til gavn – til glæde for danskerne og til gavn for samfundet. Samtidig skal Danske Spil sikre, at danskerne kan underholde sig med spil i trygge rammer, og arbejder derfor vedholdende for at skabe et mere ansvarligt, dansk spilmarked.
Hele Danske Spils overskud går tilbage til fællesskabet, og sidste år var det samlede bidrag på i alt 2,9 mia. kr., heraf 1,5 mia. kr. til udlodningsmidlerne, som støtter idræts-, kultur- og foreningslivet i Danmark.