Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
22.09.2023

Danske Spil: ”Fodboldspilleren er favorit på floor”

Jubilæumssæsonen i Vild med dans står for døren, 10 kendte danskere er klar til at vise deres evner på dansegulvet, og hos Danske Spil glæder eksperterne sig til at lære danserne bedre at kende – indtil da, så tror eksperterne mest på truppens fodboldspiller.

På fredag starter 20. udgave af Vild med dans. 10 kendte danskere skal sammen med deres 10 professionelle dansere forsøge at overleve dansekonkurrencen hele vejen til den store finale om 10 uger. Danske Spil har kigget på deltager-feltet og forsøgt – en lille smule i blinde – at vurdere, hvilken danser, der har fortjent favoritværdigheden.

Og det kan godt være en svær opgave, når man nu ikke aner, om deltagerne kan danse eller ej:

”Vi står lige nu i præcis samme situation, som ved samme tid de foregående år: Bare fordi en ung mand har været god til at slå lange afleveringer på en fodboldbane, eller bare fordi en skuespiller har været god til at lægge ansigtet i de rette folder, så ved vi jo ikke, om de reelt kan danse, når først musikken spiller og kameraerne kører,” siger oddssætter og ekspert på Vild med dans hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, som dog ikke er bange for at komme med sine favoritvurderinger af den grund.

”Det er jo så heldigt, at Vild med dans ikke kun er en dansekonkurrence: Det er i lige så høj grad også en popularitetskonkurrence, og den side af konkurrencen tør vi godt udtale os om på forhånd. Vi tager udgangspunkt i tidligere sæsoner, og der kan vi se, at skuespillere og sportsfolk generelt har klaret sig rigtig godt i de 20 år, Vild med dans har kørt over skærmen. Derfor har vi før første dans den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker som favorit på floor foran et bredt felt bestående af skuespillerne Katinka L. Petersen og Sebastian Bull, influenceren Fredrik Trudslev og realitydeltageren Mette Sommer,” siger Mathias Reimer Larsen.

Hver femte tror på Fisker
Det er dog ikke kun tidligere tiders bedrifter, som hjælper Danske Spil til præmaturt at bedømme og rangere deltagerne, som det er tilfældet her. Fordi seer-stemmerne også kan være afgørende, så følger Danske Spil ofte sine egne kunder, når det gælder om at udpege favoritterne – og her er fodboldspilleren Kasper Fisker tilsyneladende den mest populære, før det går løs.

”Hver femte af vores kunder tror lige nu på Kasper Fisker som samlet vinder, så han er suverænt den mest populære danser her og nu. Derefter har vores kunder også - i lidt mindre grad - et godt øje til

Katinka Lærke Petersen, Mette Sommer og Soeren Le Schmidt,” oplyser Mathias Reimer Larsen.

Vild med dans' 20. sæson kan følges på TV2 fra fredag aften fra kl. 20.00.

Favoritfeltet fra toppen af:

Kasper Fisker (fodboldspiller)

Katinka Lærke Petersen (skuespiller)

Sebastian Bull (skuespiller)

Fredrik Trudslev (influencer)

Mette Sommer (realitydeltager)

Barbara Moleko (sanger)

Soeren Le Schmidt (designer)

Dulfi Al-Jabouri (skuespiller)

Andreas Bo (komiker)

Özlem Cekic (politiker)