Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
23.09.2023

Sjældent lukrativ Lotto lørdag i vente: Største førstepræmie i halvandet år

På lørdag er der hele 18.000.000 kroner i førstepræmiepuljen i Lotto – det er den højeste pulje i Lotto siden påskelørdag sidste år.

Som regel plejer syv rigtige i Lotto at udløse en gevinst på 8 mio. kroner – men de sidste fem lørdage har der ikke været en vinder, der har ramt alle syv vindertal, så førstepræmiepuljen er bare vokset og vokset til det højeste niveau i over halvandet år: På lørdag er der hele 18.000.000 kroner i puljen.

”Vi elsker at uddele milliongevinster til glade danskere uge efter uge, men jeg må også indrømme, at det er noget helt særligt, når puljen går videre fra uge til uge, mens spændingen bare stiger. Vi ved jo, at der lige om lidt kan være en heldig dansker, der med et slag vinder den store Lotto gevinst, som vi alle går og drømmer om. Det sker måske i morgen – måske om en uge? Vi ved det ikke, og det er bare med til at øge spændingen,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.

Hvis der lørdag aften endnu en gang ikke findes en vinder af førstepræmien i Lotto, så vil puljen i næste uge være på 20.000.000 kroner – og så skal vi helt tilbage til december 2021, før vi havde en større gevinst, da en heldig dansker dengang vandt hele 22 millioner kroner.

Det er seriøst mange penge, men der er dog stadig et stykke op til alle tiders rekord for gevinster i Lotto: Den faldt i 2008, hvor en heldig københavner vandt hele 38.564.007 kroner.

Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.