Spillemyndigheden
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af det Danske Klasselotteri A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
19.01.2024
Før braget mod Sverige: Danmark har aldrig været større EM-favorit
Før braget mod Sverige: Danmark har aldrig været større EM-favorit
Det danske landshold er så absurd stor favorit til at vinde EM-guldet, at det har sat nye standarder hos statens spiludbyder: ”Det er simpelthen aldrig sket før,” lyder det fra Danske Spil. Næste bump på vejen er arvefjenderne fra Sverige fredag aften.

Det danske håndboldlandshold mangler stadig at spille fem kampe ved EM – først og fremmest kampen fredag aften mod svensken, som danskerne har haft utallige hårde opgør mod.

Slutresultatet ved EM er dog tilsyneladende givet på forhånd: Gidsel, Landin, Pytlick, Hansen, Nielsen og de andre stjerner ender med guldmedaljerne om halsen – det vurderer oddsætterne hos Danske Spil, som aldrig før har været så sikre på et så tidligt tidspunkt i turneringen.

”Det danske landshold er simpelthen så stærkt kørende, at sandsynligheden for danske guldmedaljer er større end sandsynligheden for, at et hvilket som helst af de 11 øvrige hold vinder turneringen. Og det er faktisk historisk, for vi det har vi aldrig før kunnet sige så tidligt i en slutrunde, hvor der stadig er så mange hold med, og så meget, der endnu ikke er afgjort” fortæller Mads Mortensen, der er oddssætter og håndboldekspert hos Danske Spil.

Der er stadig 12 hold tilbage ved EM, og de kan alle stadig nå at vinde turneringen, men hos Danske Spil vurderer man alligevel, at Danmark har lagt svellerne solidt i jorden og buldrer sikkert afsted mod guldet.

”Det danske hold er klart turneringens bedste. Det gælder, når man ser på de syv, der starter inde, men også – og måske især – når man tager bredden af truppen med i betragtning. Tag nu målmandsposten, som jo er så vigtig i håndbold: Niklas Landin har præsteret næstflest redninger af alle turneringens målmænd, og samtidigt er der kun fire målmænd, der har en højere redningsprocent end ham – og en af dem er Emil Nielsen,” siger Mads Mortensen.

Udover en mur bagtil har det danske hold en sprudlende offensiv med bl.a. Mathias Gidsel. Den elegante dansker har indtil nu 27 mål (i øvrigt uden straffekast) og 19 assist i turneringen.

Danmark møder Sverige kl. 20.30 i aften, og kampen kan blandt andet følges på TV2. Finalen spilles næste søndag.